Legehuset Regnbuen søger en pædagog til Ildfluerne i børnehaven
Den integrerede institution Legehuset Regnbuen søger en pædagog til vores børnehaveafdeling – nærmere bestemt til Ildfluerne, hvor du bliver en del af et stærkt team.
Om jobbet
Stillingen er på 37 timer. Vi tilbyder et lærende miljø for både børn og personale, hvor vi hver dag arbejder for at spille børn og hinanden gode.
Regnbuen er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, fordelt på fire stuer.
I børnehaven arbejder vi ud fra en tydelig pædagogisk retning med fokus på struktur, børneperspektivet og fri leg. Vi er inspireret af NEST, ECERS og en medlegende tilgang, hvor voksne aktivt deltager i børns leg og læring. Hos os gælder: Børn gør altid deres bedste i de rammer, vi giver dem.
Et indblik i hvad vi arbejder med
Vi arbejder systematisk med ECERS på vores middagsmøder hver 14. dag. Her gennemgår vi materialet ét skridt ad gangen og omsætter det til små, meningsfulde mini-øvebaner, som afprøves i praksis.
Vi øver os aktivt i at fordybe os og bevæge os mere ind i de lege, børnene skaber.
I foråret 2025 har personalet været samlet i fire grupper à 5 timer, hvor de selvstændigt har udviklet temaer, som de har præsenteret for kollegerne. Disse temaer skal vi i hele efteråret bringe ind i vores hverdag:
- Passionerede og engagerede voksne
- Forældresamarbejde
- Nærværende voksne
- God stemning og atmosfære
Vi håber, at du også finder det spændende at være med til – og at du har lyst til at tage ansvar for, at både du, dine kollegaer og vores praksis udvikler sig.
Din profil
- Du kan lide at komme på arbejde og være en betydningsfuld voksen for børnene
- Du har en anerkendende, positiv tilgang og fokus på muligheder
- Du har faglig nysgerrighed og lyst til at arbejde med NEST og ECERS
- Du kan skabe overblik i et til tider hektisk miljø
- Du har blik for legens værdi og deltager aktivt i den
- Du bidrager konstruktivt til samarbejdet med kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
- Du er nogenlunde tryg ved at bruge digitale værktøjer til dokumentation og kommunikation
Derfor skal du vælge os
I Regnbuen har vi et stærkt socialt fællesskab, og samarbejdet er altid i fokus – både på stuemøder, personalemøder og i hverdagen. Vi vil hinanden og arbejder hele tiden på at optimere vores samarbejde og bruge vores forskellige kompetencer bedst muligt.
Samtidig er vi en organisation med et klart mål og ansvar: at skabe de bedste rammer, hvor vores børn trives, udvikler sig og får mulighed for at lære.
Vi arbejder reflekterende og evaluerer løbende på vores praksis, så beslutninger træffes på viden – ikke på ”synsninger”.
Vi har et stærkt forældresamarbejde og et dagtilbud med både socialt og professionelt fællesskab.
Vi vægter humor, varme og arbejdsglæde højt.
Praktisk
- Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller tidligst muligt. Det aftales i samarbejde med dig.
- Ansøgningsfrist fredag d. 29. august 2025 kl. 23.59
- Samtaler afholdes løbende
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os her – Du må meget gerne aftale en tid, til at komme til en snak og se Regnbuens rammer. Vil du se Regnbuen, så aftale et kig forbi ved at skrive til sthaa@aarhus.dk eller ring til Steffen Andersen på 24960892 / 28590669
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne viser, at du er egnet/værdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 29. august 2025
28040
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere