Matematik- og musiklærer søges til mel-lemtrinnet på Solbjergskolen
Vil du gerne arbejde på en skole fyldt med glade elever, engagerede forældre og dygtige kollegaer, så har vi jobbet til dig.
Solbjergskolen er en stor skole beliggende i den sydlige del af Århus kommune. På skolen går der 875 elever, og vi har et stærkt voksende elevtal. Vi er optagede af at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og vi arbejder bl.a. med co-teaching i alle klasser.
Vi søger en faglig dygtig og engageret matematik- og musiklærer til vores mellemtrin. I kommende skoleår vil stillingen bl.a. indeholde matematik i en 3.- og en 4.klasse.
Du:
- Har linjefag i matematik og musik.
- Har viden om og erfaring med at omsætte specialpædagogiske metoder til pædagogiske handlinger, der hjælper og støtter alle elever i dine klasser.
- Arbejder struktureret og visuelt understøttende i din undervisning.
- Er reflekteret, engageret og parat til at indgå i et forpligtende løsningsorienteret og tæt samarbejde om den undervisningspædagogiske hverdag med dine kolleger.
- Skaber rammerne for et ærligt og tillidsfuldt samarbejde med vores forældre.
- har et positivt livssyn samt evner og vilje til at indgå i samarbejdet om skolens udvikling
Vi tilbyder:
- en stor og aktiv skole i et levende lokalmiljø.
- et godt og positivt arbejdsmiljø
- fagligt dygtige kolleger
- en aktiv og positiv forældrekreds
- et stærkt voksende elevtal
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med start 1. august 2025.
Der er ansøgningsfrist onsdag d.21. maj, og vi afholder ansættelsessamtaler mandag d.26. maj om eftermiddagen/aftenen.
Øvrige oplysninger om skolen kan findes på skolens hjemmeside www.solbjergskolen.dk
Yderlige oplysninger kan fås ved at kontakte vores skoleleder Irina Frello Hansen på 41873195 eller ifh@aarhus.dk
26973
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere