Medhjælper i dagvagt ved distrikt Syd, Pleje og Rehabilitering Skåde, Aarhus Kommune
Om jobbet
Vi søger dygtige og stabile afløsere til hjemmeplejen Skåde i Distrikt Syd.
Aktuelt søger vi både timelønnede tilkaldevikarer samt 1 -2 på fuldtid
Vi stiller ingen krav til uddannelse, og jobbet kan være en prøvesmagning af, hvad et job i plejesektoren indebærer, og det kan være et supplement til din SU, hvis du har et studie ved siden af. Vi har allerede en bred vifte af studerende. Det giver en god dynamik på arbejdspladsen.
Jobbet som medhjælper er en god kombination til en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, men uanset hvad du vil i fremtiden, giver det dig gode kundskaber i at danne gode relationer og kommunikere med mennesker i mange forskellige livssituationer.
Du vil blandt andet gennemgå kurser i medicin og forflytning hurtigst muligt efter ansættelsen.
Der vil være en grundig oplæring fra dine kollegaer
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Vi søger kollegaer, der kan genkende sig selv i nedenstående:
- Det er vigtigt at du brænder for at være med til at give den enkelte borger en god hverdag.
- Du er god til at skabe kontakt og kommunikere med mennesker, så de oplever du har forståelse for deres liv og deres ønsker til hverdagen.
- Du er nærværende og har en anerkendende kommunikation.
- Du har praktisk håndelag. Den daglige hjælp kan bestå af: Personlig pleje, forflytninger, ernæring, hjælp til medicinindtag og praktiske gøremål.
- Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Du er fleksibel og omstillingsparat
- Du har lyst til at bidrage til samarbejdet i teamet, bestående af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker
- Du har kørekort til alm bil.
Derfor skal du vælge os:
- En arbejdsplads med højt til loftet
- En arbejdsplads med fokus på god trivsel
- Et spændende job med mange udfordringer
- En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kollegaer. Vi arbejder med implementering af selvstyrende teams
- En god introduktion til arbejdet i hjemmeplejen
- Relevante kurser
- Der arbejdes som udgangspunkt hver 3.weekend
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1.02.2026 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Ida Bjørn Nielsen på telefonnummer 5157 6428 eller mailadresse ibn@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Skriv gerne i din ansøgning om du ønsker en fuldtidsansættelse eller timelønnet tilkaldevikar
Ansøgningsfristen er den 16.12.2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29267
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere