Møllevangskolen søger kompetent og erfaren specialpædagog til vores specialklasser
Om jobbet:
Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov?
På Møllevangskolen tror vi på, at alle børn har ret til læring, trivsel og fællesskab – uanset forudsætninger. Hos os bliver du en del af et stærkt og engageret team, der hver dag arbejder for at skabe struktur, tryghed og udvikling for elever med kommunikative og specifikke vanskeligheder. Hvis du brænder for specialpædagogik og ønsker en arbejdsplads med faglig sparring, humor og hjerte, så er det her jobbet for dig!
Møllevangskolen har 12 specialklasser fordelt på 0.-10. klasse, og du vil blive tilknyttet vores specialafdeling, hvor din primære opgave bliver som klassepædagog i en 3. klasse i tæt samarbejde med to lærere samt en SFO-pædagog. Du vil blive den gennemgående person i klassen, hvorfor det er afgørende, at du kan understøtte undervisningen med visuel støtte, struktur og piktogrammer.
De elever, der visiteres til Møllevangskolens specialklasser, er børn med generelle indlæringsvanskeligheder og sproglige og kommunikative vanskeligheder.
På Møllevangskolen har vi et stærkt team af DSA-vejledere, en dygtig specialpædagogisk vejleder og dygtige medarbejdere, der kan understøtte dig i din faglige udvikling. Vi har et tæt og godt samarbejde med PPR, som ligeledes er med til at vejlede teams i arbejdet med skolens elever.
Din profil:
Som pædagog i Møllevangskolens specialafdeling forventer vi, at:
- Du har specialpædagogisk viden og erfaring.
- Du har evnen til at strukturere og visuelt planlægge en hverdag for klassen samt for de enkelte elever med udgangspunkt i deres behov.
- Du er villig til at justere din praksis, når du oplever, at der er behov herfor.
- Du har et godt kendskab til konflikthåndtering med udgangspunkt i ’low-arousal-tænkningen’.
- Du har gode kommunikations- og relationskompetencer ift. elever, forældre og kollegaer.
- Du har gode skriftlige kommunikationsevner.
- Du kan samarbejde på tværs af faggrupper – interne såvel som eksterne.
- Du kan bevare overblikket og forholde dig rolig i pressede situationer.
- Du ved, at læring og trivsel går hånd i hånd, og at begge dele er vigtige.
Derfor skal du vælge os:
Som ansat i specialklasserne på Møllevangskolen vil du også være en aktiv del af skolens øvrige hverdag med traditioner på tværs af årgangene i det omfang, det passer til børnegruppen. Børnegruppen i både Møllevangskolens special- og distriktsklasser er præget af en stor mangfoldighed – helt i tråd med vores skoledistrikt, som også er mangfoldigt.
Du skal forvente både at blive udfordret og få rigtig meget retur i form af glade børn og forældre, der sætter pris på dit arbejde – og dertil kommer gode kolleger samt understøttende ledelse tæt på.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan kontakte pæd. leder Toke Boni Drengsgaard (tobdren@aarhus.dk) for mere info og evt. aftale en rundvisning på skolen.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 22. januar 2026.
Ansættelsessamtaler: d. 29. januar 2026.
Om os
Læs mere om skolen på https://moellevangskolen.aarhus.dk/
Vi glæder os til at høre fra dig – kom og bliv en del af vores stærke fællesskab!
29582
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere