Nattefrisk medarbejder til udekørende nattevagt
Om jobbet:
Er du en natteravn?
Pleje og rehabilitering Distrikt midt nat, søger nye kollegaer til den udekørende nattevagt.
Nattevagten møder ind og slutter af på Fuglebakken, men arbejder i hele distriktet, fra Aarhus Ø til Brabrand.
Nattevagts teamet består af faglig dygtige og ansvarsbevidste sosu hjælpere og assistenter samt afløsere.
Vi er et område i udvikling med øget fokus på faglig kvalitet, kontinuitet og trivsel på arbejdspladsen, hvilket betyder at du bliver en del af en arbejdsplads, der forventer at du bidrager til fællesskabet med en konstruktiv, nysgerrig og anerkende tilgang.
Som nattevagt, er det en stor fordel, hvis du kan arbejde med mange bolde i luften, kan bevare roen, overblikket og tænke kreativt i forhold til at skabe de gode løsninger. Ligeledes kræver funktionen, at du kan arbejde struktureret og er ansvarsbevidst samt at du har kørekort.
Du kører rundt i området og hjælper borgere med medicin, forflytninger, toiletbesøg, vendinger i sengen, pleje og omsorg til terminale, arbejde rehabiliterende ved at hjælpe og træne borgerne i at være så selvstændige som muligt, hvad end det handler om træning i forflytninger, eller være kreative på det velfærdsteknologiske område.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten at være i nattevagt i tidsrummet 23-07.
Skulle du nu tænke hvordan ser sådan nogle nattevagter ud, så har du muligheden for at se to nattevagter, Casper og Irene på Sundhed og Omsorgs instagram
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kandidatens profil:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har erfaring med hjemmeplejen/plejehjem
- Fleksibel og med godt humør
- Har en rehabiliterende tilgang
- Fremmer en læringskultur og bidrager til et positivt arbejdsmiljø i teamet
- Bruger din faglighed og kompetencer til at skabe effektive løsninger.
- Gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA
- Kørekort nødvendigt
Derfor skal du vælge os:
- En arbejdsplads med højt til loftet
- En arbejdsplads med fokus på god trivsel
- Et spændende job med mange udfordringer
- En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kollegaer
- Et stærkt tværfagligt team
- Løbende kompetenceudvikling
Om afdelingen:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.09.25 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved leder Anette Kalsmark, tlf. 41856799, anepe@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den. 08.07.25
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen
27716
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere