Økonomi- og digitaliseringsmedarbejder til Tandplejen Aarhus
Tandplejens administration i Aarhus Kommune søger en struktureret og analytisk medarbejder til en stilling med fokus på økonomi, IT og digitalisering.
Om jobbet:
Tandplejen er en del af forvaltningen Pædagogik, Organisation og Sundhed under magistratsafdelingen Børn og Unge i Aarhus Kommune. Vi arbejder for sunde tænder hele livet og større lighed i sundhed for kommunens børn, unge og sårbare voksne.
Administrationen består af 16 engagerede medarbejdere og er placeret på Grøndalsvej 2 i Viby. Vi understøtter Tandplejens decentrale drift.
Om stillingen:
Som økonomi- og digitaliseringsmedarbejder får du en central rolle i at understøtte Tandplejens sektionsleder ift. tandplejens tværgående indsatser, såsom økonomi, it og digitalisering.
Dine hovedopgaver:
- Økonomiopfølgning og analyser – bidrage til budgetlægning, budgetopfølgning, nøgletal, økonomiske beslutningsgrundlag og businesscase-beregninger mv.
- Koordinere og understøtte IT- og digitaliseringsprojekter – fra behovsafdækning til implementering og optimering af digitale værktøjer og systemer. Du får en koordinerende rolle ift. IT og digitalisering internt i Tandplejen, og eksternt til IT-afdelingen, digitaliseringsafdelingen og eksterne leverandører.
Du vil referere til Tandplejens sektionsleder.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Har en relevant samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse, fx professionsbachelor i økonomi og IT eller offentlig administration, HA, cand.scient.pol., cand. IT, cand.merc. eller lignende
- Har erfaring med budgetopfølgning, økonomiske analyser mv.
- Er erfaren bruger af Excel, analytisk stærk og formår at formidle data på en let forståelig måde
- Har solid IT og forretningsforståelse
- Trives i en koordinerende rolle med mange kontaktflader, og kan håndtere mange samtidige processer
- Kan navigere naturligt blandt forskellige faggrupper og organisatoriske niveauer
- Kan arbejde struktureret og har blik for både detaljer og helhed
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og tager ansvar for opgaveløsningen
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en organisation i udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med høj trivsel og uformel omgangstone
- At du kan gøre en positiv forskel for Tandplejens brugere
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og i forhandling med relevant faglig organisation.
Der indhentes straffeattest før ansættelse.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mikkel Als på tlf. 41 85 80 50.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: søndag den 19. oktober kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 24. oktober fra kl. 11.30.
28563
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere