Oplæringsvejleder med social- og sundhedsassistent uddannelse og oplæringsvejlederuddannelse
Om jobbet
Team Lystrup, Pleje og Rehabilitering i Distrikt Nord, søger en engageret oplæringsvejleder på fuld tid. Du har en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent – og helst oplæringsvejlederuddannelsen. Der er i første omgang tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til udgangen af august 2027. Stillingen er blevet ledig, da vores nuværende oplæringsvejleder har fået orlov i ét år for at prøve kræfter med en anden stilling i Aarhus Kommune.
Vi tilbyder et selvstændigt og varieret job med stor handlefrihed i et dynamisk og fagligt stærkt miljø. Din arbejdsplads bliver Folkehuset Lystrup, hvor du indgår i et samarbejdende team med fokus på trivsel, respekt og faglighed.
Som oplæringsvejleder sætter du standarden for faglighed og formidling. Du brænder for læring og undervisningsdifferentiering, og vejledning er din kerneopgave. Her skal du vejlede 4–6 social- og sundhedselever ad gangen på forskellige trin i uddannelsesforløbet.
Du har godt kendskab til borgerne tilknyttet teamet, så du kan tilrettelægge gode og relevante læringsforløb for hver elev i tæt samarbejde med dine kolleger. Struktur, planlægning og koordinering er nøgleord for din succes.
Stillingen som oplæringsvejleder er koncentreret om få personer for at sikre specialisering og højt fagligt niveau. I Team Lystrup indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige oplæringsvejledere og uddannelseskonsulenten i Distrikt Nord, og du sparrer med teamets SOSU-assistenter, sygeplejersker og terapeuter. Vi prioriterer faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, og der er mulighed for løbende faglig og pædagogisk efteruddannelse.
Kandidatens profil:
- Uddannet social- og sundhedsassistent med minimum 2 års erfaring – gerne med oplæringsvejlederuddannelse eller indstillet på at tage den
- Fagligt stærk med evne til refleksion, differentiering og struktur i arbejdet
- Motiveret for vejledning og udvikling af læringsmiljøet med en styrkebaseret og anerkendende tilgang
- God kommunikator – både skriftligt og mundtligt, med solide IT-kompetencer (CURA, Word, DU-IT)
- Rummelig, positiv og initiativrig med evne til at sætte klare rammer og stille krav i elevsamarbejdet
Derfor skal du vælge os:
- Velfungerende oplæringssted med struktureret introduktion til teamet, arbejdsområder og uddannelse
- Gode arbejdsforhold: Høj trivsel, respekt, godt humør og ledelsesmæssig opbakning
- Tæt fagligt samarbejde – både mono- og tværfagligt, med fokus på vidensdeling og læringskultur
- Mentorordning med erfaren vejlederkollega og kollega i teamet
- Engageret team med fagligt dygtige kollegaer, der prioriterer værdige og rehabiliterende borgerforløb
Oplæringsvejlederen følger elevernes skoleoplæringsplaner og har derfor ferie og fri sammen med dem svarende til sommerugerne 28-30 samt fri mellem jul og nytår.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller d. 01.10.2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder i hjemmeplejen: Line Warthoe mobil: 4185 7595 eller Uddannelseskonsulent Ulla Vindbæk Stausbo mobil: 2920 9810.
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 26. august 2026.
Vi indkalder til samtale torsdag d. 27. august 2026.
Der afholdes samtaler fredag d. 28. august 2026 om formiddagen.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31924
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere