Optometrist med interesse inden for svagsyn og neurooptometri - barselsvikariat
Om jobbet:
Stillingen som optometrist er for dig, der brænder for dit fag og har lyst til at være med fremme. Du vil blive del af et stærkt synsfagligt team, der arbejder tæt sammen omkring synsudredninger af svagtseende, borgere med erhvervet hjerneskade og borgere med eftervirkninger af hjernerystelse.
På svagsynsområdet vil du lave udredninger, hvor der udmåles til bl.a. forstørrende optik og filterbriller.
Du vil ligeledes være mulighed for at lave neurooptometristiske udredninger af borgere med hjernerystelse og hjerneskade med mulighed for efterfølgende synstræningsforløb.
Herudover laver vi sagsbehandling af ansøgninger på øjenproteser, briller og kontaktlinser.
Center for Specialrådgivning varetager opgaver for Aarhus Kommune, men også for en del omkringliggende abonnementskommuner.
Din profil:
- Du er uddannet optometrist
- Du har interesse inden for svagsyn og neurooptometri
- Du kan indgå i tværfaglig udredning af erhvervede hjerneskader på synsområdet i samarbejde med synskonsulenter og terapeuter
- Du kan give kvalificeret sparring til kollegaer på synsområdet – både børn og voksne
- Du kan arbejde målrettet, systematisk og selvstændigt
- Du er god til at kommunikere med mennesker med forskellige forudsætninger både på skrift og i tale
- Du trives i et miljø, hvor høj faglighed, kreativitet og humor går i hånd i hånd
- Du har gå-på-mod og er klar til en foranderlig og spændende arbejdsplads.
Derfor skal du vælge os:
Center for Specialrådgivning, Aarhus er et specialiseret rådgivningscenter og er del af Aarhus Kommune, Magistraten for Sund og Omsorg. Vi er beliggende i hjertet af Marselisborg Centret.
Vi er en arbejdsplads med vægt på stor faglighed på de områder, vi beskæftiger os med: Syn, Høre, Kommunikation og Mobilitet og Sår. Vi arbejder med rådgivning, vejledning, afprøvning, instruktion og undervisning, og prioriterer at være opdateret og i front med forskning og ny viden.
Vi har en spændende og varieret hverdag med borgeren i centrum og stort fokus på samarbejde med alle involverede parter. Vi har i stort omfang fleksibel arbejdstid alt efter opgavens indhold. Desuden har vi stort Social Kapital og vægter trivsel, det interne samarbejde og humor højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Stillingen er et årsvikariat.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Dorte With på. tlf. 4186 0951 eller neurooptometrist Michelle Thybo på tlf. 4185 8175.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12.juni 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17. juni 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
30790
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere