Pædagog til Elsted Børnehus, Lystrup – 37 timer pr. 1. marts 2026 eller snarest herefter.
Da vores afdeling er fuldt normeret, søger vi en pædagog, der har lyst til at blive en del af et lille, nærværende børnehus med stærke fællesskaber og høj faglighed.
Vil du være med til at skabe legemiljøer og fællesskaber, hvor alle børn oplever deltagelse, trivsel og udvikling?
Og kan du se dig selv som pædagog i et integreret hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af stuer og aldersgrupper?
Så er du måske vores nye kollega i Elsted Børnehus.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. marts 2026.
Stillingen er primært tilknyttet børnehavedelen (3–6 år), men da vi er et lille hus, forventer vi, at du kan se dig selv i arbejdet både i børnehave og vuggestue, når hverdagen kalder på det.
Hvem er vi?
Elsted Børnehus er ét hus – i tanke og handling. Institutionen består af én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper, og vi er 13 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer, som vi aktivt bringer i spil i hverdagen.
Vi vægter et stærkt fællesskab, hvor børn og voksne kender hinanden på tværs, og hvor vi løfter opgaven sammen.
Vi arbejder med afsæt i neuropsykologisk relationspædagogik og udviklingsleg, og vi tror på, at børns læring og udvikling sker gennem trygge relationer, nærvær og leg.
Vores kerneopgave er klar:
👉 At skabe deltagelsesmuligheder, legemiljøer og fællesskaber for alle børn.
Din rolle hos os:
Som pædagog i Elsted Børnehus forventes du at:
- Skabe og udvikle legemiljøer, der inviterer alle børn ind i fællesskabet
- Arbejde bevidst med relation, kontakt før krav og børnenes perspektiver
- Kunne veksle mellem struktur og spontanitet og gribe børneinitieret leg
- Arbejde både i større fællesskaber og i mindre grupper
- Indgå aktivt i samarbejdet på tværs af stuer og faggrupper
Vi søger dig, der:
- Har et tydeligt pædagogisk ståsted og kan omsætte faglighed i praksis
- Er nærværende, tydelig og relationskompetent
- Ser leg som en central pædagogisk tilgang – ikke som pause fra læring
- Har blik for børnefællesskaber og deltagelsesbaner for alle børn
- Er fagligt nysgerrig og bidrager til refleksion og udvikling i praksis
- Trives i et lille hus, hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar
Det tilbyder vi:
- Et trygt og engageret kollegialt fællesskab med humor og arbejdsglæde
- En tydelig fælles faglig retning og plads til faglige drøftelser
- Gode fysiske rammer med værksted, motorikrum og stor legeplads
- Mulighed for at bringe dine særlige kompetencer i spil – fx inden for fagligt fyrtårn, sprogvejleder – eller på sigt lyst til at uddanne dig inden for området, udeliv, leg, musik eller legemiljøer
- En kultur, hvor vi tror på, at vi alle gør det bedste, vi kan – for børnene og for hinanden
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Andersen tlf.: 41 85 99 71 eller mail: hekol@aarhus.dk – Vi værdsætter og opfordrer til et besøg forud for en ansøgning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: den 22. januar 2026.
Vi forventer, at samtaler afholdes løbende herefter .
Har du lyst til at blive en del af Elsted Børnehus, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning.
I din ansøgning må du gerne komme ind på:
- Dit pædagogiske ståsted
- Hvordan du arbejder med leg, fællesskaber og deltagelse
- Hvad du særligt har lyst til at bidrage med hos os
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Du kan læse mere om Elsted Børnehus og Lystrup Elsted dagtilbud her: https://lystrupelsteddagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/elsted-boernehus
29659
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere