Pædagog til vores vuggestue søges – måske er det dig?
Elmehøj søger pr. 1. august 2026 eller snarest derefter en pædagog til en af vores vuggestuegrupper med 11-13 skønne børn.
Elmehøj er en integreret institution med to vuggestuer og to børnehavegrupper. Hos os møder du en hverdag fyldt med grin, nærvær, faglige refleksioner og kolleger, der hjælper hinanden. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er ikke det vigtigste, det vigtigste er, at du har lyst til at være en engageret del af vores fællesskab.
Vi kan ikke tilbyde fri hver anden dag, men vi kan tilbyde minimum én frifredag om måneden, medindflydelse på din mødeplan og en arbejdsplads, hvor vi gør os umage for at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hos os får du mulighed for at:
- samarbejde tæt med den anden pædagog på stuen
- Blive en del af et godt kollegialt fællesskab
- bidrage med nye faglige perspektiver
- være med til at udvikle vores pædagogiske praksis
- afholde forældregruppesamtaler
- sætte dit præg på legepladsen og hverdagen
- bringe dine egne idéer og initiativer i spil.
En hverdag med nærvær og faglighed
I vores to vuggestuegrupper arbejder vi ud fra en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for de 0-3-årige børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi samarbejder tæt på tværs af stuerne, når det giver mening, bl.a. på legepladsen, ved fælles aktiviteter eller blot i hverdagen. Som pædagog står du aldrig alene. Ansvar, planlægning og forældresamarbejde deles mellem stuens to pædagoger, og vi prioriterer tid til både forberedelse, stuemøder og faglige refleksioner.
Vi er nysgerrige på vores egen praksis og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi sammen reflekterer over børnenes behov og justerer vores pædagogik derefter.
Et godt forældresamarbejde er fundamentet for barnets udvikling og vi skaber dette gennem dagligdagens kontakt og forældresamtaler. Vi tager, efter behov, ekstra forældresamtaler hvor vi kan drøfte særlige udfordringer, forskellige perspektiver på barnets udvikling eller barnets trivsel generelt. Vi ved gennem erfaring at en god relation mellem forældre og daginstitution fordrer god kommunikation og dermed et godt samarbejde, når de nødvendige samtaler skal tages.
Din profil
- har lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab.
- møder børn, forældre og kolleger med smil, nærvær og nysgerrighed.
- brænder for arbejdet med de yngste børn og ved, hvor vigtig, nærvær, omsorg, tryghed og relationer er.
- ser muligheder frem for begrænsninger.
- har lyst til at bruge uderummet som et aktivt læringsrum.
- bidrager med idéer til aktiviteter, struktur og den pædagogiske udvikling.
- trives med at reflektere over både egen og fælles praksis.
- har mod på både mundtlig og skriftlig kommunikation.
Derfor skal du vælge os
Elmehøj er beliggende i den skønneste natur i Højbjerg, tæt ved skov og strand som giver uanede muligheder for fordybelse i natur og udeliv. Derudover går der offentlig transport (bus 18) lige til døren.
Hos os bliver du en del af et hus med 14 engagerede kolleger, omkring 70 skønne børn og en forældregruppe, som bakker op om hverdagen og institutionens fællesskaber og traditioner.
Vi vægter faglighed højt, men vi tror også på, at arbejdsglæde, humor og hjælpsomhed er mindst lige så vigtige. Vi ønsker, at både børn og voksne glæder sig til at møde ind om morgenen, og vi gør os umage for, at Elmehøj er et rart sted at være for alle.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Du kan læse mere på:
Institutionens hjemmeside Skåde-Højbjerg Dagtilbud (aarhus.dk)
Du har mulighed for at kontakte pædagogisk leder Irma Bech Christiansen på mail ibchr@aarhus.dk eller ringe på tlf. 41856789 – skulle ovenstående have vakt dine interesse så tøv ikke med at kontakte eller besøge os, der er altid nogen til at tage dig i hånden og vise dig rundt.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13-07-2026
Vi afholder løbende samtaler
31596
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere