Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Klatretræet
Vil du være med til at skabe trygge og udviklende hverdage for de yngste børn – i et lille hus med stærkt fællesskab og høj faglighed?
Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestue i Børnehuset Klatretræet i Tranbjerg. Stillingen er på 37 timer med opstart 1. august 2026.
Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne pædagoger til at søge. Hos os er der plads til at udvikle sig fagligt – uanset hvor du er i dit arbejdsliv. Vi er nysgerrige på de perspektiver og den erfaring, du bringer med dig.
Om Klatretræet
Klatretræet er en mindre afdeling i Tranbjerg Dagtilbud med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi er 10 medarbejdere og 55 børn i et hus, hvor nærvær, samarbejde og arbejdsglæde fylder meget.
Vuggestuen består af 13 børn, 2 pædagoger og 1 medhjælper.
Vi ligger centralt i Tranbjerg i grønne omgivelser og har to store legepladser, som giver gode muligheder for leg, bevægelse og udeliv.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af en imødekommende personalegruppe med humor, engagement og fokus på fællesskab.
Vi er en lille afdeling, hvor:
- vi kender alle børn og forældre
- vi hjælper hinanden i hverdagen
- vi samarbejder tæt på tværs af huset
- vi prioriterer et godt arbejdsmiljø
Hos os får du blandt andet:
- et lille hus hvor alle kender alle
- kolleger der sparrer og reflekterer sammen
- fælles faglige personaledage og workshops
- mulighed for at bringe din egen faglighed og idéer i spil
- et arbejdsmiljø med humor, nærvær og samarbejde
Vi arbejder fagligt sammen både i teamet, i huset og på tværs af hele dagtilbuddet. Ingen står alene – vi reflekterer, sparrer og udvikler vores praksis sammen.
Vores pædagogiske arbejde I Klatretræet arbejder vi blandt andet med:
- Dagtilbud for alle – hvor vi tilpasser læringsmiljøet, så alle børn kan deltage og trives
- stærke relationer og trygge fællesskaber
- legens betydning for børns udvikling
- børns nysgerrighed, fantasi og kreativitet
Vi arbejder også målrettet med opfølgning på anbefalinger fra uvildigt tilsyn, hvor vi blandt andet har fokus på relationer, kommunikation og pædagogiske læringsmiljøer.
Forældrene ser vi som vigtige samarbejdspartnere i barnets hverdag.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning.
Har du lyst til at høre mere eller opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til et besøg.
Kontakt pædagogisk leder Tenna Kristensen – tlf. 23 84 47 72 Mail: tenkr@aarhus.dk
Læs mere om os:
https://www.facebook.com/dagtilbudtranbjerg
https://tranbjergdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehuset-klatretraeet/
Der er gode muligheder for offentlig transport til institutionen.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 12. april 2026 kl. 23.59
Samtaler afholdes løbende
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
30476
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere