Pædagogisk leder til Vuggestuen Ankersgade – Langenæs Dagtilbud
Vuggestuen Ankersgade, der er en del af Langenæs Dagtilbud, søger en pædagogisk leder, der med tydelighed, nærvær og professionelt overblik kan videreføre og styrke det solide pædagogiske fundament, som kendetegner huset.
Hos os handler ledelse både om at værne om og udvikle de mange velfungerende og veletablerede praksisser, der kendetegner huset, og om at være nysgerrig på, hvordan vi fortsat kan udvikle os fagligt til gavn for børn, forældre og medarbejdere.
Du bliver leder i en institution med stabil drift, dygtige og engagerede medarbejdere og et stærkt fælles pædagogisk ståsted, hvor samarbejde, ansvar og arbejdsglæde er i fokus.
Om Vuggestuen Ankersgade
Vuggestuen Ankersgade er en vuggestue med plads til 39 børn fordelt på tre aldersintegrerede grupper. Hver gruppe har en fast personalegruppe bestående af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Medarbejdergruppen er stabil og erfaren, og vi har løbende pædagogstuderende fra VIA.
Vi værner om det gode børneliv og arbejder ud fra et tydeligt børnesyn, hvor alle børn mødes som unikke og ligeværdige. Tryghed, omsorg og relationer danner fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling. Hverdagen er præget af genkendelighed, tydelige rutiner og et bevidst arbejde med læringsmiljøer, hvor processen er vigtigere end produktet. Vi tager altid afsæt i det enkelte barns behov og udviklingszone.
Vi tilbyder økologisk frokost og eftermiddagsmad til alle børn.
Vi har en engageret forældregruppe og prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle børns foældre.
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du det overordnede ansvar for den pædagogiske praksis og den daglige drift. Du skaber tydelige rammer og gode forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem klare mål, struktur, organisering og faglig sparring.
Dine opgaver omfatter bl.a. at:
- sikre sammenhæng mellem pædagogiske målsætninger og den daglige praksis
- lede involverende processer og understøtte fælles refleksion, læring og faglig udvikling
- sikre stabil drift, herunder økonomi og vagtplanlægning
- samarbejde tæt og tillidsfuldt med forældre
Du har særligt fokus på at videreføre arbejdet med Dagtilbud for Alle og bygge videre på den faglige praksis, der allerede fungerer godt i huset.
Om dig
Du er pædagogisk uddannet og har erfaring fra 0–6-årsområdet. Du har ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver og trives i rollen som tydelig, inddragende og tillidsskabende leder.
Du har stærke kommunikative kompetencer, et refleksivt børnesyn og evnen til at balancere fokus på både pædagogisk udvikling og stabil drift. Du kan stå roligt i det svære og skabe retning og tryghed – også når hverdagen kalder på hurtige beslutninger.
Vi tilbyder
En lederstilling i en stabil og velfungerende vuggestue med høj faglighed, stærke fællesskaber og en engageret medarbejdergruppe. Vi værdsætter en leder, der er synlig i hverdagen og møder samarbejdet med en uformel og respektfuld tilgang.
Hvis du motiveres af at lede med faglighed, nærvær og tydelighed – og har lyst til at stå i spidsen for et hus, hvor både børn og voksne trives – glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 513.953 kr. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser jf. lokallønsaftalen.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2026.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret dagtilbudsleder Camilla Rajczyk-Jørgensen på mail caraj@aarhus.dk eller pædagogisk leder i Vuggestuen Læssøesgade Lea Kjærgaard Rasmussen på mail lekjr@aarhus.dk.
Du kan også læse mere her:
- Om os: Vuggestuen Ankersgade
- Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
- Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
- Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
- Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Sådan søger du
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 9. august 2026
- Første samtalerunde afholdes den 14. august fra kl. 8.30
- Mellem første og anden samtale anvendes færdighedstest og personlighedstest. Tidspunkter aftales med HR-konsulent
- Anden samtalerunde afholdes den 25. august fra kl. 11.00
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Børn og Unge sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Børn og Unge bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen og af hinanden på tværs af professioner og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet – de viser problemet. De voksne tager ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
31255
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere