Pædagogiske assistentelever
Vil du være pædagogisk assistent?
Har du lyst til at
- arbejde med børn, unge og voksnes udvikling og læring?
- få et spændende og meningsfyldt arbejde med mange udfordringer?
- opleve, at du gør en forskel for andre mennesker?
- udvikle dig personligt og fagligt?
Vi forventer, at du som elev:
- Har lyst, interesse og personligt overskud til at arbejde med mennesker
- Er god til at kommunikere og samarbejde med andre, være selvstændig og have respekt og forståelse for forskellighed
- Deltager engageret i undervisningen og kan være med i fælles dialog
- Kan deltage aktivt i din praktiske oplæring og kan bestå de opstillede praktikmål
- Er pligtopfyldende, fleksibel, loyal og ansvarlig i forhold til aftaler og opgaver.
Ansættelse, praktiksted og skole:
Det er en forudsætning for at få tilbudt en stilling, at du har bestået Grundforløb 2 til den pædagogiske assistent inden uddannelsen starter. Husk at vedhæfte bevis.
Når du bliver ansat som pædagogisk assistentelev, indgår du en uddannelsesaftale med et dagtilbud i Aarhus Kommune. Aftalen dækker hovedforløbet, og du hører til samme dagtilbud både under oplæring og i skoleperioder.
Halvdelen af uddannelsen er oplæring fordelt på 3 perioder. Selvom du er ansat i samme dagtilbud under hele uddannelsen, er der er mulighed for at ønske en oplæringsperiode i en SFO. Derudover vil der for et mindre antal elever være muligt at få en oplæringsperiode i en institution på voksen special-/socialområdet, hvor vi lige nu afprøver oplæring. I den sidste oplæringsperiode er der også mulighed for at få en måneds oplæring i udlandet.
Skoleperioderne foregår på:
SOSU Østjylland – Aarhus Hedeager 33, 8200 Aarhus
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen, og ansættelsen er omfattet af overenskomsten for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.
Lønnen for elever, som ikke er fyldt 25 år ved uddannelsesstart, er ca. 13.200 kr. pr. måned. Voksenelever, som er fyldt 25 år ved uddannelsesstart, har en løn på ca. 25.000 kr. pr. måned.
Der er prøvetid i ansættelsen. Prøvetiden starter den dag, du begynder på den første oplæringsperiode.
Ansøgning:
Vi modtager kun ansøgninger sendt via Aarhus Kommunes E-rekrutterings system. Klik på knappen ”Ansøg” nederst for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Du vil modtage en kvittering pr. e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Når du starter ansøgningsprocessen i rekrutteringssystemet, vil du blive bedt om at svare på en række spørgsmål. Du skal også skrive og uploade en motiveret ansøgning, dit cv og andre relevante dokumenter, som for eksempel dokumentation for tidligere ansættelser.
Vi forventer at holde samtaler i uge 10. Derefter vurderer SOSU-skolen de udvalgte kandidater i forhold til optagelseskrav til uddannelsen og mulighed for at få merit for nogle fag og derfor få afkortet uddannelsen.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Vil du vide mere:
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du læse på Social-og Sundhedsskolens hjemmeside www.sosuoj.dk. Eller på Aarhus Kommunes hjemmeside om PA-uddannelsen. Hvordan bliver jeg pædagogisk assistent?
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Jane Kortnum, jkort@aarhus.dk
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
29808
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere