Pædagogmedhjælper fast stilling i Skudens Skrams børnehave
Om jobbet
I Skuden Skram søger vi en fast pædagogmedhjælper til vores børnehavegruppe.
Din profil
Vi søger en pædagogmedhjælper, primært til vores børnehave, men da dette er en integreret institution, kan der forekomme timer i vuggestuen.
Skuden skram er en institution beliggende på Trøjborg, med pt. 27 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn. I løbet af en typisk uge hos os er man både i skoven, oplever byens kulturelle tilbud, i atelieret, på legepladsen og engageret i indendørs leg.
Vi lægger stor vægt på at skabe en forudsigelig, udviklende, sjov, og struktureret hverdag for børnene, hvor alle føler sig som et værdifuldt medlem af fællesskabet.
Du kan se dig selv være i skoven, bygge sandslotte i sandkassen, synge, reflektere - men også være positiv, anerkendende, omstillingsparat, ansvarsfuld, tydeligt rammesættende og nærværende. Vi arbejder med Marte Meo principper, som udgangspunkt for praksis, evaluering og refleksion.
Du skal kunne se dig selv arbejde i et team, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø, børneliv og hvor fællesskabet, anerkendelse og dialog er et vigtigt omdrejningspunkt. Dette gælder både i forhold til børn, forældre og dine kollegaer. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt med en mindre gruppe børn i en fast struktur.
Du skal have/være:
- Blik for hele børnegruppen, og det enkelte barn
- Indstillet på at gå i reflekterende dialog om, og hvordan vi sammen kan skabe det
bedste børneliv - Omsorgsfuld og nærværende
- Have respekt for kulturen i Skuden Skram
- Moden, pligtopfyldende, ansvarlig og deltage aktivt i den pædagogiske praksis og praktiske gøremål
- Fleksibel, omstillingsparat og være bevidst om vigtigheden i at passe dit arbejde
- Selvstændig - Du kan arbejde med børnene i små grupper
- Nysgerrig, tilgængelig, åben, anerkendende, og lyttende
- Håndtere en travl omskiftelig hverdag, med mange bolde i luften.
- Villig til at udvikle dig
- Kunne modtage faglig sparring, vejledning og guidning.
Derfor skal du vælge os
Hvad er vores særlige kendetegn, hvad kan vi, som ikke andre kan!
Skuden Skram er en funktionsopdelt institution med plads til 22 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Huset er rummeligt, snørklet og utraditionelt indrettet. Der er store lyse rum, såvel som hyggelige hjørner og kroge. Vi er meget bevidste om hvorledes det fysiske miljø benyttes som pædagogisk medspiller i hverdagen.
Skoven og stranden ligger tæt på, og er hyppige udflugtsmål.
Vi prioriterer udelivet højt, og legepladsen bliver brugt hver dag. Skuden Skram er blandt andet kendt for tilvalget af fuldkostordning, og vi arbejder ud fra at måltidet er et vigtigt læringsmiljø for barnet. Vuggestuen og børnehaven har et forpligtende samarbejde, så det skaber en helhed for barnet. Vi arbejder efter at skabe rammerne for en pædagogisk praksis, der sikrer, at alle børn bliver så dygtige som de kan og hvor legen har stor betydning.
Hvad gør vores arbejdsplads til en attraktiv arbejdsplads
- At huset er fyldt med nogle dejlige kompetente børn, hvor omdrejningspunktet i vores arbejde er at skabe rammerne for at børnene er i trivsel, dannelse, læring og udvikling
- At du kommer til at arbejde sammen med et team af engagerede og inspirerende folk, som har fokus på faglighed, refleksion, arbejdsglæde, udvikling og det gode fællesskab
- En arbejdsplads i et spændende og unikt hus, med en fantastisk beliggenhed nær skov og strand.
- At vi vægter nærvær højt og arbejder i mindre grupper.
- En daglig dialog og et tæt samarbejde med vores aktive forældregruppe.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Ansættelsesdato – 7. september 2026
Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 28. august kl. 10.00
Vi holder samtaler løbende.
Vi du vide mere om stillingen eller er blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder – Jonas Pedersen på telefonnummer: 20 35 46 25
Vi glæder os til at høre fra dig
31887
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere