Pædagogmedhjælper søges til vores integrerede børnehus Stennehøj Allé
Vil du have en hverdag med grin, bevægelse, udeliv og masser af børnefællesskaber?
Så er det måske dig, vi leder efter.
I Stennehøj Allé (Stennehøjen) søger vi en pædagogmedhjælper, som især trives med at arbejde med vuggestuebørn – og som har lyst til at være en aktiv del af et hus, hvor fællesskab og samarbejde fylder meget.
Stillingen er fast på 37 timer med opstart fra uge 35.
Om jobbet
Hos os får du skønne børn omkring dig og kollegaer, der virkelig brænder for det pædagogiske arbejde.
Kan du lide, når der er højt til loftet og plads til både det vilde og det stille? Nyder du udeliv – og elsker du at bruge din krop sammen med børnene? Så passer du perfekt ind hos os.
Stennehøjen er en integreret institution med tre børnegrupper:
- Vuggestuegruppen
- Mellemgruppen
- Storebørnsgruppen
Vi er en del af Skåde Højbjerg Dagtilbud.
Hvem er du?
Vi kan lide mangfoldighed og forskellige kompetencer i personalegruppen – så fortæl os endelig, hvad du brænder for
Måske kan du:
- Spille guitar eller tromme
- Lave rytmik og bevægelse
- Sætte gang i boldspil og udeleg
- Starte store fælleslege
Vi forestiller os, at du:
- Trives i samarbejde og er god til at få andre til at lykkes
- Kan arbejde selvstændigt
- Er engageret og igangsættende i hverdagen
- Har lyst til at arbejde på tværs i hele huset
- Er fleksibel, hjælpsom og omstillingsparat
Derfor skal du vælge os
Hos Stennehøjen får du:
- Engagerede forældre, der bakker op om huset
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde
- Indflydelse og medansvar i hverdagen
Om Stennehøjen
Hjemmeside: Stennehøj Allé
Stennehøjen er et hus med et stort hjerte. Vi vægter fællesskab, nærvær og omsorg højt. Børnene er sammen på tværs af alder, og vi skaber mange forskellige læringsmiljøer med legen i centrum.
Vi elsker spontanitet, sang, bevægelse og masser af udeliv – og vi prioriterer kropslig udfoldelse både inde og ude på vores store legeplads.
Vi glæder os til at høre fra dig
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk Leder Caroline Lundsgaard Hald
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11-08-2026
Vi holder løbende samtaler.
31757
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere