Pædagogmedhjælper søges til Vuggestuen Læssøesgade
Om jobbet:
Vi søger 2 pædagogmedhjælpere, der har lyst til at være en del af dagligdagen i Vuggestuen Læssøesgade. Stillingen er en fast stilling med opstart snarest muligt og pr 1. september, og som udgangspunkt på 37 timer. Vi søger en medhjælper der kan arbejde i vuggestuen i minimum et år. Medhjælperjobbet er en vekselvirkning mellem praktiske opgaver og samvær/leg med børnene.
Din profil:
Vi har ingen forventning om, at du har erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage og tage ansvar i det daglige arbejde med børnene. Du skal kunne tage initiativ på egen hånd, bevare overblikket i pressede situationer, ”skynde dig langsomt” og vigtigst af alt have lyst til at lege og være nærværende sammen med børn i alderen 0-3 år.
Medhjælperjobbet indebærer også en del praktisk arbejde, så du skal ikke være bange for at gribe hverken kost eller klud.
Vi er meget udenfor med børnene, og tager mange aktiviteter med udendørs. Du skal derfor trives i at bruge en del af arbejdsdagen på legepladsen og kunne se mulighederne i at inddrage og bruge uderummet i legene og samværet med børnene.
Forældresamarbejdet er en stor del af arbejdet i en vuggestue, og den daglige dialog med forældrene ved aflevering og afhentning vil også være en del af jobbet. Det er betydningsfuldt, at forældrene er trygge ved at aflevere deres barn og har tillid til personalet.
Vi er et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø, som vi håber, at du har lyst til at være en del af.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en del af Langenæs dagtilbud som består af 7 afdelinger. Vi er normeret til 52/56 børn fordelt på 4 stuer. Vi er 2 pædagoger og 2 medhjælpere/studerende på hver stue. Du vil blive en del af et team og være tilknyttet en bestemt stue. Vi er en blandet personalegruppe af yngre og lidt ældre, erfarne og uerfarne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Stillingen er en fast medhjælperstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Du skal kunne tiltræde snarest muligt eller til d. 01.09.26. Der afholdes løbende samtaler i august.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lea Kjærgaard Rasmussen på telefon+4523701980.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 21-08-2026
31774
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere