Pædagogmedhjælper/støtte med ansvar for diabeteselever på Skjoldhøjskolen
Om jobbet
Vi søger en ny kollega, der kan understøtte skolens diabeteselever ind i en skolehverdag. Du skal være god til at skabe relationer til eleverne, være lydhør og være opmærksom på signaler. Du skal kunne vurdere en situation, tage beslutninger og samtidig bevare ro og overblik. Og du skal kunne arbejde ind i et klasserum med klassernes lærere og pædagoger.
Opgaverne indeholder:
- Overvågning af elevernes blodsukker- og insulinniveau via mobiltelefon.
- Dosering af sukker og insulin efter behov.
- Koordinering med klassens lærere omkring spisetider m.v.
- Samarbejde og kommunikation med forældre, herunder daglig overlevering morgen og eftermiddag – og overlevering til SFO.
Stillingen er på 32 timer.
Ansættelse med start den 1. august 2025.
På http://www.skjoldhojskolen.dk kan du læse mere om Skjoldhøjskolen.
Skjoldhøjskolen er en del af Børn og Unge i Aarhus. Du kan på http://www.aarhus.dk/bu-job læse om, hvordan det er at arbejdes i Børn og Unge. Her vil du også kunne finde vores Børn og Unge politik.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du yderlige oplysninger om jobbet, kan du henvende dig til skoleleder Astrid Bernhard på telefon 41.87.22.24.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag, den 17. juni 2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Om os
"Den gode skole skaber vi sammen - gennem faglighed, fællesskab og mangfoldighed.
På Skjoldhøjskolen er der fokus på elevernes kompetencer. Der er en anerkendende og positiv tilgang til hinanden, til læring og til skolelivet generelt”.
Skjoldhøjskolen er en almen folkeskole beliggende ca. 8 km fra Aarhus Centrum i forbindelse med det større parcel- og rækkehuskvarter, der hedder Skjoldhøjparken. Vi har ca. 450 elever, som alle kommer med hver deres baggrund fordelt på almene klasser og specialklasser. Det giver en mangfoldighed, som vi betragter som en styrke i hverdagen og bruges i undervisningen og i aktiviteterne. Forskelligheden benyttes, og der tages hensyn til forskelligheden. Vi er ca. 80 ansatte på skolen og har et tæt samarbejde med dagtilbud og fritidsklubben, som også er har sin gang her.
27393
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere