Pædagogmedhjælper til Børnegården Rundhøj
Pædagogmedhjælper til Børnegården Rundhøj.
Børnegården er et selvejende, integreret dagtilbud med 6 stuer fordelt på 2 afdelinger:
En børnehave med 55 børn og en vuggestue med 36 børn.
Vi har en stilling på 31 timer om ugen, som pædagogmedhjælper i vuggestueafdelingen til besættelse den 1. september 2025.
Du bliver som udgangspunkt tilknyttet en fast stue, men din ansættelse er i Børnegården, hvilket betyder, at vi er et hus og hjælper, der hvor der er brug for det.
Vi søger en fysisk og psykisk robust, mødestabil, engageret, selvstændig og fleksibel medhjælper, som kan lide at være fysisk i gang både ude og inde i alt slags vejr. Du skal være nærværende og kan inspirere til - samt sætte aktiviteter i gang, der kan understøtte den gode leg.
Du skal kunne arbejde efter anvisning fra pædagogerne, så du støtter op om de pædagogiske indsatser for hvert enkelt barn, og du skal også kunne igangsætte aktiviteter på eget initiativ ud fra børnenes interesser og færdigheder.
Opgaverne i en daginstitution er mange og det er derfor også vigtigt, at du ikke er bange for og tager initiativ til praktiske opgaver som vasketøj, opvask, rengøring, oprydning mv.
Du skal derudover være indstillet på, at dine arbejdstider ligger indenfor vores åbningstid mandag og fredag kl. 6.30-16.30 tirsdag-torsdag kl. 6.30-17.00. Udover det har vi personalemøde 1 gang om måneden som ligger kl. 17-19.30.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
- Ledelse tæt på
- Fagligt dygtige kollegaer
- En engageret forældregruppe
- Supervision fra de pædagogiske ledere
Læs gerne mere om os på vores hjemmeside www.dii-rundhoj.dk
Af hensyn til en mere ligelig kønsfordeling opfordrer vi også mænd til at søge stillingen.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 19. august i tidsrummet kl. 9-17.
Spørgsmål eller andet kan rettes til Pædagogisk Leder Kirstine Buhl Jensen på bjki@aarhus.dk
Børnegården Rundhøj
Rundhøj allé 2E-F
8270 Højbjerg
28056
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere