Pædagogmedhjælper til Børnehuset Søsterhøj
Til dig der brænder for arbejdet med børn og vægter nærvær, trivsel og stærke fællesskaber
Om jobbet:
Børnehuset Søsterhøj søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave, hvor du bliver en central del af vores daglige pædagogik. Stillingen er primært i børnehaven, men du er ansat i hele huset og skal også kunne indgå i vuggestuen ved behov. Vi er normeret til 38 børnehavebørn og 13–15 vuggestuebørn, og du bliver en del af et engageret, omsorgsfuldt og kompetent team.
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at lære om det pædagogiske fag og udvikle dine kompetencer
- Kan modtage anvisning og vejledning fra pædagogerne og arbejde tæt sammen med dem
- Møder børn med anerkendelse, venlighed og nærvær
- Har blik for børns individuelle behov og relationer
- Tager initiativ til leg, læring og udeaktiviteter
- Er samarbejdsorienteret, åben og har gode relationelle kompetencer
- Er fleksibel, struktureret og omstillingsparat
- Kreative evner, musikalitet, håndelag eller andre talenter er et plus
Vores pædagogiske hverdag
- Tema- og turdage med aldersopdelte grupper, hvor vi arbejder med sprog, bevægelse, natur/udeliv og børnenes egne interesser
- En ramme, der bygger på Aarhus Kommunes vision om stærkere læringsfællesskaber
- I 2026 deltager vi aktivt i Aarhus Kommunes arbejde med bredere børnefællesskaber, hvor alle medarbejdere arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber, som giver alle børn mulighed for at deltage og trives. Du vil blive en del af denne proces og lære at omsætte visionen til praksis.
- Fokus på børns trivsel, sociale udvikling og læring i hverdagen
- Arbejdsfællesskab og kultur
- Et positivt arbejdsmiljø med åbenhed, ærlighed og løsningsorienteret kommunikation
- Tæt og konstruktivt samarbejde med forældre
- Vi arbejder med gode overgange mellem vuggestue, børnehave og skole
Hvorfor vælge os?
- Et varmt, fagligt engageret og solidarisk team
- En arbejdsplads med plads til forskellighed, læring og udvikling
- Gode fysiske rammer – stort hus, legeplads og trygge omgivelser
- Beliggenhed tæt på skov og strand, der inviterer til udeliv og naturoplevelser
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal er som udgangspunkt: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Birte Aaen Erichsen på telefon 40 12 44 29
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-12-2025 12:00
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 50.
Om os
Børnehuset Søsterhøj
29123
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere