Pædagogmedhjælper til DII Haven, Christiansbjerg Dagtilbud
DII Haven, Dagtilbuddet Christiansbjerg søger en ny pædagogmedhjælper.
Har du mod på at lege og være en del af de 0-6-årige børns hverdag, er Haven måske stedet for dig?
DII Haven i Dagtilbuddet Christiansbjerg søger pr. 3.8.2026 en medhjælper til den ene af vores tre børnegrupper.
Du vil komme til at have Mariehønestuen, som din primære stue, hvor de 0-2 årige boltrer sig. På Brumbassestuen holder de 2-4 årige til og hos Sommerfuglene flyver de 4-6 årige rundt. Vi er en personalegruppe, som hjælper hinanden meget i det daglige, og da vi arbejder på kryds og tværs af stuerne, vil der være dage, hvor du skal hjælpe til i de andre børnegrupper. Vi bor i omgivelser med skov, sø og eng og har en kæmpe legeplads, så du skal være indstillet på, at vi er ude i alt slags vejr. Desuden har vi en gymnastiksal, hvor vi har faste gymnastikdage i løbet af ugen.
Vi tilbyder:
- En levende institution
- En personalegruppe med engagement og faglighed
- Et kollegialt samarbejde og et arbejdsklima med humør og glæde
- En engageret forældregruppe, der yder stor opbakning
Vi forventer:
- At du har overblik
- At du kan tage initiativ og ansvar (fx lave andre aktiviteter rundt i huset, både med kollegaer og alene)
- At du har lyst til at være sammen med børnene i børnehøjde, vi sidder meget på gulvet, og det forventer vi også, du gør.
- At du er nærværende, omsorgsfuld og har en positiv og anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
Vi vil foretrække:
- Ansøgere, som har erfaring med vuggestue eller børnehavebørn.
Du kan være god til at bygge huler, danse, synge og male, men det vigtigste er, at du er positiv og har lysten vil at være sammen med vores skønne børn.
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://aarhus.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.1DB
Din ansøgning bedes du sende digitalt ved at benytte link.
31406
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere