Pædagogmedhjælper til Gadekæret
I Gadekæret i Risskov leder vi ikke bare efter en men to pædagogmedhjælpere.
Nogle der brænder for af arbejde med børn og for at være en aktiv del af deres hverdag.
Nogle, der er nysgerrig på relationer og fællesskaber – og som har lyst til at bidrage til et miljø, hvor alle børn oplever, at de hører til.
Hos os handler det ikke kun om det, vi gør. Det handler også om måden, vi er sammen på.
Hvem er vi?
Gadekæret er en mindre integreret daginstitution med 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Der er en stilling i begge grupper, men vi er ét hus, og vi hjælpes ad på tværs og du skal derfor have mod på arbejdet med alle børn (0-6 år).
Vi organiserer os i mindre grupper fremfor klassiske stuer, fordi det giver os bedre mulighed for at:
- se det enkelte barn
- skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn
- tilpasse vores hverdag, når noget kalder på nye løsninger
Vi har et spændende hus i to plan med gode fysiske rammer, blandt andet gymnastiksal, atelier, vandleg og mange varierede legerum. Udenfor har vi en dejlig legeplads, og vi arbejder løbende med at udvikle vores læringsmiljøer både inde og ude.
Kom gerne forbi og oplev huset – ring og aftal en tid.
Det, vi er optagede af
Vi er optagede af børns trivsel, udvikling og fællesskaber.
Vi er nysgerrige på:
- Hvad prøver barnet at fortælle os?
- Hvordan kan vi støtte barnet bedst muligt?
- Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder for alle børn?
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi undrer os sammen og tør dele vores tanker med hinanden.
Det kalder vi på hos dig
Vi håber, du kan genkende dig selv i noget af dette:
- Du har lyst til at arbejde med børn og være en vigtig del af deres hverdag.
- Du er nærværende, omsorgsfuld og kan skabe gode relationer.
- Du tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet.
- Du kan lide en hverdag med både leg, aktivitet og struktur.
- Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
- Du deltager aktivt i legen og møder børnene i deres perspektiv.
- Du kan samarbejde med både kolleger og forældre og deltager på møder mv.
- Erfaring fra dagtilbud er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være sammen med børn og bidrage til et trygt, udviklende og inkluderende miljø.
Hos os får du
Et hus hvor vi:
- hjælper hinanden og løfter i fællesskab
- tager vores arbejde med børn alvorligt – uden at tage os selv alt for alvorligt
- giver plads til spørgsmål, refleksion og nye idéer
- arbejder målrettet med børnefællesskaber og læringsmiljøer
- har fokus på både det enkelte barn og fællesskabet
Vi arbejder med Bredere Børnefællesskaber som en central del af vores udvikling. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Forældresamarbejde
Forældrene er en vigtig del af barnets liv – og dermed også af vores arbejde.
Derfor er det vigtigt, at du:
- møder forældrene venligt og professionelt
- deler de gode historier fra barnets hverdag
- bidrager til et tillidsfuldt samarbejde
Du står aldrig alene – men du skal have lyst til at være en aktiv del af samarbejdet.
Til sidst – det vigtigste
Hvis du har lyst til at være en del af et hus, hvor vi:
- tænker sammen
- hjælper hinanden
- udvikler os sammen
- og hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børnene
så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du bliver samtidig en del af Risskov Dagtilbud, hvor vi arbejder ud fra fælles pædagogiske værdier og et stærkt fokus på børns trivsel, udvikling og fællesskaber.
Hvis det lyder som noget for dig, så skriv en motiveret ansøgning og fortæl, hvorfor vi skal vælge dig og hvad du brænder for i samarbejdet og i arbejdet med børn.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13-08-2026
31771
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere