Paletten søger en pædagog/pædagogisk assistent til ”Verdens bedste Børnehave”
D.I.I. Paletten, Stavtrup Dagtilbud søger en pædagog/pæd. assistent til 20 støttetimer i børnehave-teamet i en tidsbegrænset periode.
Vi har støttetimerne fra d. 01.11.24 til d. 30.04.25 – vi kan i samarbejde finde ud af hvornår du kan starte.
Støttetimerne er i børnehaveteamet, og du løfter ikke støtteopgaven alene - men sammen med de andre pædagoger.
Hvem er vi:
Vi er en integreret institution med børn fra 0 – 6 år. Vi er normeret til 15 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn, fordelt på 3 stuer.
Vi er en velfungerende, kreativ institution centralt placeret i det naturskønne Stavtrup. Det er nemt at komme hertil med bus – eller en dejlig cykeltur langs Brabrandstien.
Vores forældregruppe har selv opsat et flot skilt lige ved indgangen til Paletten, hvorpå der står ”Verdens bedste vuggestue og børnehave”. Forældrene hjælper os praktisk og bidrager til aktiviteter, og de siger fx følgende om Paletten:
- ”Skønt som forælder at kunne mærke, at personalet elsker deres job :-) det smitter af”
- ”Lille institution, hvor alle kender alle godt”
- ”God plads til nye ideer og initiativer, og samtidig meget rolig og tryg ramme”
- ”Fantastiske rammer og stærk faglighed. Gode inde faciliteter med rum til fordybelse, krea rum, motorikrum osv. Og kæmpestore udearealer med legeplads, skov og skrænter. Alt sammen giver børn og pædagoger mulighed for udvikling”
- ”Altid en god stemning - et sted der er nede på jorden”
Vi er en institution der prioriterer:
- Legen højt.
- Planlagte og spontane aktiviteter.
- Udeliv, musik, sang og bevægelse.
- Fokus på sprog.
- Engagement og nærvær i børnehøjde.
- Fokus på professionalisme og høj faglighed.
- Et godt arbejdsmiljø
Kan du sige ja til flere af nedenstående punkter:
- Du er nyuddannet, eller med mange års erfaring
- Du er fagligt velfunderet.
- Du har lyst til og mod på at arbejde i børnehaven, men også i hele huset.
- Du er engageret, nærværende og omsorgsfuld.
- Du er igangsættende og omstillingsparat
- Du er robust
- Du vil gerne vil dialog med børn, forældre og kolleger.
- Du kan arbejde selvstændigt og i fællesskaber.
- Du kan arbejde struktureret.
- Du kan agere roligt og med overblik.
- Du kommunikerer klart og tydeligt – også på skrift.
- Du er åben, positiv og humoristisk.
Vi er et dagtilbud der:
- Har god efteruddannelse og er gode til at opkvalificere
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 20 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.11.2024 til 30.04.2025.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås på telefon 2332 9960 hos Pædagogisk Leder Susanne M. Rasmussen.
Du er altid velkommen til at få en rundvisning og en lille snak 😊
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-11-2024
Vi forventer, at afholde samtaler løbende.
25034
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere