Plejehjem hvor kernen er nærvær, fællesskab og høj faglighed, søger SOSU-hjælper fortrinsvis til aftenvagt
Om jobbet:
Vi søger en SOSU-hjælper fortrinsvis til aftenvagt som brænder for at gøre en forskel for beboerne
Vil du arbejde på et plejehjem med fællesskab, nærvær og høj faglighed? Hvor man vægter et godt samarbejde også på tværs af vagtlag?
Vil du være med til at skabe stjernestunder for vores beboerne?
Så er du måske vores nye kollega. På Thorsgården bliver du en del af et tværfagligt team, der består af sosu- personale, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ernæringsassistenter, der arbejder sammen om at give beboerne en god hverdag.
Thorsgården ligger midt i det hyggelige Åbyhøj med Åbyhøj Park som nabo. Vi bruger parken flittigt, hvor vi går ture sammen med beboerne og nyder årstiderne skifte. Plejehjemmet har 56 boliger, som er fordelt
i to fløje og forbundet af vores festsal, hvor vi samles til fælles arrangementer som f.eks. fællesspisning, fester, fredagsarrangement osv. Fra festsalen er der adgang til vores havestue og terrassen, hvor vi griller og hygger om sommeren. Derudover har vi hen over året forskellige fast ugentlige aktiviteter.
På Thorsgården fokuser vi på det tværfaglige samarbejde, er engagerede og brænder for at gøre en forskel i hverdagen for et menneske, der er blevet gammelt.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt
Din profil:
Ønsker at gøre en forskel i ældreplejen og arbejde tværfaglig i det nære sundhedsvæsen.
• Du arbejder derfor med udgangspunkt i borgernes mål og ressourcer og med rehabilitering for øje.
• Du er spontan og kreativ i dit arbejde med mennesker og har hjertet på rette sted.
• Du har et godt overblik også i de situationer, hvor der er ”flere bolde i luften”- og kan lide at tage ansvar.
• At arbejde tværfagligt, er for dig en helt naturlig del af dit arbejde.
• Du kan lide at blive fagligt udfordret i dit arbejde, men er samtidig bevidst om egne kompetencer
• Du har en anerkende menneskesyn, og i dit arbejde er du altid den bedste udgave af dig og din faglighed.
• Det der fylder mest hos dig, er glæde og tilfredshed.
• Du er fleksibel og langtidsfrisk.
• DU er selvfølgelig uddannet SOSU-hjælper !
Derfor skal du vælge os:
• Vi kan tilbyde dig et spændende job, med mange udfordringer og stor handlefrihed.
• Vi arbejder tværfagligt, hvor sparring, vidensdeling og nysgerrighed er en naturlig del.
• Vi prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær
• Vi holder af hverdagen samt af at lave noget anderledes, hvis dagen byder på det – også gerne spontant.
• Vi tager alle et fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.03.2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mikkel Petersen på telefon +4551575722.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25-01-2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28.01.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29615
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere