Plejehjemmet Abildgården søger ernæringsassistent eller faglært køkkenhjælper
Om jobbet:
Plejehjemmet Abildgården har i alt 27 boliger, pt. er der 32 beboere (ægtepar). Vi er et lille hyggeligt plejehjem, der arbejder tværfagligt omkring vores beboere. Det betyder, at også ernæringsassistenten forventes at have en fremtrædende rolle i teamet. Vi arbejder kontinuerligt med ernæringsindsatsen og har blandt andet deltaget i udviklingsprojektet:”I sikre hænder”.
Beboerne på Abildgården elsker god mad og vi går ikke på kompromis med kvalitet og hjemmelavet mad. Vi søger en ernæringsassistent/køkkenhjælp, der ikke alene producer mad, men også ”følger” maden ud i spisestuerne og jævnligt deltager i måltiderne. Der vil være ca. 2 sene vagter om måneden for at deltage i aftensmåltidet. Det forventes, at du besøger beboerne og er nysgerrig på deres madvaner og ønsker for kost.
Vi har beboere, der skal have diæter og forskellige konsistenser, hvis de har dysfagi. Vurderingen af dette foregår altid i tæt samarbejde med vores ergoterapeut.
Du vil have ansvaret for egenkontrol og rengøring.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
- Kan leve op til MSO´s stillingsbeskrivelse for ernæringsassistenter
- Kan agere ifølge gældende retningslinjer og instrukser
- Kan dokumentere på et fagligt og lovmæssigt grundlag
- Er fleksibel, kan bevare overblikket og optræde fagprofessionelt
- Er positiv og udadvendt
- Trives med udfordringer
- Er troværdig, respektfuld og engageret og har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kollegaer
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, fordi vi har et stærkt fokus på ernæringsindsatsen. Der er rig mulighed for at få brugt din faglighed.
Du vil blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hvor det ikke er så afgørende, hvad ens titel er, så lang tid man støtter op om den fælles aftalte indsats for beboeren.
Hos os er vi ikke bange for at tænke utraditionelt.
Vi investerer i din faglige og personlige udvikling.
Du skal vælge os, fordi du gerne - sammen med beboere, pårørende og engagerede kollegaer – vil medvirke til at gøre Abildgården til et dejligt sted at bo og at arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2026 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Charlotte Sørensen, tlf: 51575808 eller mail: chso@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11. juli 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31530
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere