Plejehjemmet Søholm søger 1 sygeplejerske
Om jobbet:
Er du sygeplejerske? og har du lyst til at sætte dit eget præg i en ny Eden alternative kultur, så er det dig vi søger! Som sygeplejerske på Søholm, ville du skulle bidrage med din faglighed ind i et team hvor ”vi plejer” ikke eksistere. Vi er sammen om at udføre grundlæggende sygepleje med et forebyggende- og sundhedsfremmende blik, hvor der er fokus på borgernes ønsker og selvbestemmelse - helt i tråd med den nye ældrelov. Sammen med team´et skaber du overblik over de daglige opgaver – vi bruger dokumentationsværktøjet CURA
Vi vægter det gode arbejdsmiljø, vi har holdånd og går på arbejde, fordi vi har en forpligtelse og lyst til at gøre en forskel for vores borgere. Vi har fokus på relationen og at det er i fællesskabet vi lykkedes.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.
Din profil:
- Du kan skabe overblik over egne opgaver og bevarer roen ved uforudsete opgaver
- Du skal have lyst til det tværfaglige samarbejde med beboere og pårørende og byde ind i fællesskabet med netop din faglighed.
- Du har lyst til at formidle din viden/er en stærk formidler
- Du har lyst til at vi løfter i flok
- Arbejder med et sundhedsfremmende og forebyggende blik
- Erfaring med dokumentationsværktøjet Cura
- Erfaring med mennesker med demens
- I stand til at bevare dit menneskelige og faglige overblik over for borgere og pårørende, der er i ofte svære og uafklarede livssituationer.
- Du er nysgerrig på at lære og er opsøgende på opgaven
Derfor skal du vælge os:
- Du arbejder tæt sammen i et team med blandt andre sosu-assistenter, sosu-hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker
- Du får indflydelse på at udvikle din egen faglighed - og bidrager til andres faglige praksis.
- Høj grad af frihed under ansvar, få weekender i distriktet, monofaglig sparring med anden kollega, distriktsmøder med temadage
- Synlig og tilgængelig ledelse
- Der er mulighed for sparring og erfaringsudveksling i et tværfagligt team
- Arbejdsmiljø og trivsel er i fokus og du betragtes som en vigtig medspiller.
- Der er en høj grad af frihed under ansvar
- Elektronisk triagering
- Elektronisk UTH rapportering
- Velfungerende forbedringsteam som du kan blive en del af
- Vi anvender personcentret omsorg og er Eden alternative registreret.
Om Plejehjemmet Søholm:
Søholm er et velfungerende plejehjem, som ligger i naturskønne omgivelser med skov og tæt på Brabrand søen. Vi er Eden Alternative registreret i november 2025.
Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/ .
De store lyse og brede gangarealer rummer 52 lejligheder fordelt på 2 etager. To gårdhaver der ligger op ad spise- og dagligstuerne, medvirker til en idyllisk stemning og skaber sindsro. Vi er et hus, der tænker kreativt og arbejder for at yde det bedste for vores borgere med hensyn til deres individuelle ønsker. Vi anvender personcentreret omsorg som middel til dagligt at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
På Søholm er der et tværfagligt team af ca. 60 fastansatte medarbejdere, som består af omsorgsmedarbejdere, ufaglærte, fritidsjobbere, husassistenter, social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, fysio- og ergoterapeuter.
Visionen for Søholm er at vi er sammen med borgerne og ser deres familier som en ressource og vigtig samarbejdspartner. Vi vægter at borgerne kan føle sig hjemme og leve et liv, fyldt med gode oplevelser og høj livskvalitet. Søholm skal være et rart og imødekommende sted at færdes og en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har arbejdsglæde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Er du velkommen til at kontakte Forstander Ronni Fregerslev Hoffmann mail: rofl@aarhus.dk
Vi har altid kaffe på kanden og er klar på en rundvisning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 27. januar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29779
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere