Projektleder til moderniseringsprojekt
Vil du være en del af holdet, som hjælper med Aarhus Kommunes kortlægning af og videre forbedringsarbejde med teknisk gæld og legacy løsninger?
Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune, Borgmesterens Afdeling er i en rivende udvikling og har brug for flere skarpe hjerner, som kan sikre god, stabil og kontinuerlig modernisering af kommunens IT-arkitektur og infrastruktur.
Så synes du at det er spændende at arbejde med strategisk indflydelse, men også arbejde med styring af Enterprise Arkitektur i samarbejde med en levende organisation, så har vi stillingen til dig!
Om jobbet:
Du kommer til at arbejde i Aarhus Kommunes centrale Fælles IT og Digitaliseringsafdeling, som har hovedansvaret for kommunens it-infrastruktur og flere fagsystemer. Organisationen ønsker at gøre en ekstra indsats for at indfri teknisk gæld samt frigøre sig fra legacysystemer. Målet er en moderne og mere gennemsigtig IT-arkitektur, hvor vi skal have on-premise, cloud og den Fælleskommunale Infrastruktur til at fungere sammen som et effektivt grundlag for digitaliseringen.
Aarhus Kommune har besluttet at initiere en moderniseringsindsats, der skal tage udgangspunkt i en konkret metode med tilhørende værktøj. Du skal sammen med en ekstern leverandør samt medarbejdere fra Fælles It og digitalisering gennemføre en analyse, der skal munde ud i en række anbefalinger til aktiviteter og projekter som du også er med til at scope og planlægge samt i nogle tilfælde også udføre.
Som projektleder for et enterprise arkitektur projekt vil du sammen med kommunens IT-arkitekter og systemejere medvirke til at sætte dit aftryk på udvikling, governance, principper og arkitekturstyring ift. alle de vigtige komponenter i Aarhus Kommunes samlede IT-arkitekturlandskab.
Om din rolle
Som projektleder for moderniseringsindsatsen hos os, vil du spille en central rolle som den der skal sikre fremdriften
Dine opgaver vil omfatte at:
- styre den faglige snak. Du skal kunne følge med i tekniske samtaler mellem arkitekter og udviklere, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at arkitekturmålene bliver adresseret.
- hjælpe med forandringsledelse. EA-projekter indebærer ofte betydelige forandringer i organisationens IT-landskab og arbejdsgange. Du skal kunne håndtere modstand mod forandring og sikre en smidig implementering.
- lægge planer og visualisere dem. Skal kunne definere projektets omfang, oprette detaljerede planer, allokere ressourcer, sætte realistiske deadlines og følge op på fremdrift.
- Risikoanalyse. Skal kunne identificere potentielle risici i EA-projekter (f.eks. teknisk kompleksitet, manglende accept, modstand mod forandring), vurdere deres sandsynlighed og impact samt udvikle risiko-/mitigationsplaner.
- Interessenthåndtering. Erfaring med at identificere alle relevante interessenter (ledelse, forretningsenheder, IT-afdelinger, osv.), forstå deres behov og forventninger samt kommunikere effektivt med dem for at sikre opbakning og engagement. Du vil være i tæt dialog med mange interessenter og kollegaer for at forstå deres behov, rådgive dem og omsætte dem til tekniske løsninger.
- vise vejen og motivere. Du skal hjælpe vores arkitekter, forretningsanalytikere og tekniske specialister. Dette inkluderer opgavefordeling, performance management og håndtering af uenigheder og eventuelle konflikter
- tale, nedfælde og gemme aftaler. Evnen til at kommunikere klart og præcist om projektets status, fremdrift, risici og resultater til forskellige interessenter på forskellige niveauer i organisationen.
- lære fra dig og nedfælde for fremtiden: Du vil bidrage til videndeling i teamet og vedligeholde dokumentationen af de udviklede løsninger.
Kvalifikationer
- Solid erfaring med projektledelse
- Grundlæggende forståelse for Enterprise Arkitektur (EA) - du behøver ikke at være en dybdegående EA-ekspert, men en solid forståelse for EA-rammeværk (som TOGAF, Zachman), principper, metoder og artefakter er foretrukne for at kunne facilitere diskussioner og træffe informerede beslutninger.
- Forståelse for IT-landskaber og teknologier – du skal kunne navigere i et landskab af forskelligartede IT-systemer, applikationer, infrastruktur, datamodeller og integrationsteknologier er vigtigt for at kunne overskue kompleksiteten i EA-projekter.
- Stærke kommunikationsevner – du er stærk både skriftligt og mundtligt, herunder evnen til at forklare komplekse tekniske emner på en letforståelig måde for ikke-tekniske interessenter.
- Faciliteringsevner – du har stor erfaring med at lede workshops, møder og diskussioner effektivt for at opnå konsensus og fremdrift i arkitektur beslutninger.
- Har kendskab til modellering og dokumentation. Forståelse for vigtigheden af arkitekturmodeller (f.eks. UML, ArchiMate) og evnen til at sikre, at arkitektur bliver dokumenteret på en klar og forståelig måde.
- Energisk, udadvendt og samarbejdsvillig
- Selvstændig og i stand til at prioritere din indsats
- Har gode kommunikationsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt.
- Erfaring fra kommune, stat eller region er ikke en forudsætning, men vil blive tilgodeset
Derfor skal du vælge os:
- Fordi du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.
- Fordi du sætter pris på et sundt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab.
- Fordi vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Fordi vi værdsætter balancen mellem arbejde og privatliv
Det gode humør og høj kvalitet i opgaveløsningen er i centrum. Du vil få adgang til kollegial sparring på højt niveau i et uformelt miljø og med en moderne kultur. Vi har travlt, er meget entusiastiske med vores opgaver og sætter en ære i at være proaktive og engagerede i samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Med et job i Borgmesterens Afdeling er du desuden tæt på beslutningerne i Aarhus Kommune. Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår samt en attraktiv pensionsordning.
Se mere om hvem vi er, og hvad vi laver på digital.aarhus.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Tidsbegrænsning: Ansættelsen vil være tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Teamleder Henrik Emil Arens på aseh@aarhus.dk og 24 83 29 83 eller Sektionsleder Søren Laursen på sla@aarhus.dk og 29 20 42 36.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 25-06-2025
Vi forventer, at holde 1. samtale d. 2. juli 2025.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Strategi og Styring
Du vil blive ansat i sektionen Strategi og Styring, som er en stabsfunktion i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling.
Sektionen varetager en bred vifte af opgaver og ansvarsområder både i Fælles IT og Digitalisering, såvel som relateret til tværgående strategiske, styringsmæssige og administrative opgaver. Sektionens arbejde involverer
- Sekretariat og ledelsesbetjening
- Økonomi og budgetplanlægning
- Strategi og digital transformation
- Porteføljeledelse, projektledelse og kontraktstyring
- Informationssikkerhed
Strategi og Styring spiller en vigtig rolle som bindeled mellem Fælles IT og Digitalisering og magistratsafdelingerne, og skal understøtte det gode og værdiskabende samarbejde.
Om Fælles IT og Digitalisering
Strategi og Styring er del af Fælles IT og Digitalisering, som består af i alt 6 sektioner.
I Aarhus Kommunes centrale it- og digitaliseringsafdeling, Fælles It og Digitalisering, skaber vi fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og indbyggere i kommunen. Vi har ansvaret for den fælles it-infrastruktur og sætter de overordnede rammer for digitaliseringsindsatserne i kommunens seks magistratsafdelinger. Fælles IT og Digitalisering har omkring 150 medarbejdere.
Vi arbejder med:
- Digitaliseringsstrategi og tværgående koordinering af digitaliseringsindsatsen i Aarhus Kommune.
- Interessevaretagelse i forhold til fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringstiltag.
- Databeskyttelse, Informations- og cybersikkerhed
- Systemer og løsninger, der fremmer vidensdeling og produktivitet
- Aarhus Kommunes fælles data.
- It-arkitektur og den fælleskommunale rammeinfrastruktur.
- Kunstig intelligens, automatisering, både drift og udvikling.
- Sikker og stabil drift af pc’er, telefoner, servere, print, netværk mv.
- Support og service for it-brugerne.
- Drift og udvikling på supportplatform.
- Løbende udvikling af it-infrastruktur.
- Outsourcing og kontraktstyring af fælles it-drift.
Vi holder til i nyrenoverede lokaler på Bautavej 6. Der er aktivitetsbaseret indretning, hvilket bl.a. vil sige at man ikke har fast skrivebord, men kan vælge mellem en række muligheder alt efter de konkrete opgavers karakter.
27449
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere