Projektmedarbejder til FrirumAarhus
Om jobbet:
Vil du være med til at støtte unge i Aarhus til at omsætte deres idéer til fællesskaber og trivsel?
I FrirumAarhus søger vi en kollega, der vil være med til at styrke unges fællesskaber og deltagelse gennem samskabelse mellem unge, kommune, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund
Alle unge fortjener et godt ungeliv, hvor det er muligt at indgå i positive og meningsfulde fællesskaber. Mange unge efterspørger samlingssteder og frirum, hvor de kan være sammen med andre og være sig selv uden krav om præstation og forventningspres. Det kan ske gennem en stærkere kobling mellem fritids- og foreningsliv og uddannelsesinstitutioner eller ved at synliggøre og bygge bro til eksisterende lokale fællesskaber og fritidsmuligheder.
Som projektmedarbejder får du en central rolle i at styrke unges deltagelse og fællesskaber. Du bidrager til at forbinde uddannelsesinstitutioner, kommunale og civilsamfundsaktører samt lokale ungefællesskaber. Samtidig bidrager du til udvikling og forankring af en bæredygtig frivillighedsmodel, der styrker unges engagement i FrirumAarhus.
I FrirumAarhus formidler vi også unges egne perspektiver og initiativer og synliggøre de mange fællesskaber og muligheder for unge, der findes i Aarhus. Stillingen indebærer ansvar for at koordinere kommunikation og formidling, særligt via Instagram og hjemmeside, i tæt samarbejde med en studentermedhjælper og byens ungefællesskaber.
Dine opgaver bliver b.la.:
- Opsøge og vedligeholde samarbejder med uddannelsesinstitutioner, kommunale aktører og lokale ungefællesskaber
- Udvikle en bæredygtig frivillighedsmodel og styrke unges engagement i samarbejde med teamet og Frirumspanelet
- Have medansvar for planlægning og gennemførsel af Entry-forløb
- Koordinere kommunikation og formidling sammen med studentermedhjælper
- Sikre sammenhæng, overblik og fremdrift i aktiviteter og samarbejder
Du vil være tilknyttet Staben for Sundhed og Forebyggelse under magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg. Her vil du referere fagligt til programleder, og du vil indgå i et tværmagistratsligt arbejdsfællesskab, som er sammensat på tværs af fagligheder og arbejdsområder.
Arbejdet foregår primært på hverdage, men der vil også være opgaver i aftener og weekender i forbindelse med aktiviteter og møder med unge og samarbejdspartnere. Timerne planlægges fleksibelt inden for den aftalte ugentlige arbejdstid. Arbejdsstedet er Folkestedet på Carl Blochs Gade.
Kandidatens profil:
Vi søger en projektmedarbejder, der kan arbejde sikkert i krydsfeltet mellem unge, kommune, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund – og som forstår, at trivsel ikke skabes gennem indsatser for unge, men med unge.
Du kan navigere i en hverdag med mange samarbejdsflader og tager naturligt ansvar for at koordinere opgaver, processer og kommunikation på tværs af teamet. Du har blik for både relationer og struktur og kan omsætte unges idéer og perspektiver til konkrete aktiviteter og aftaler.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke relationelle kompetencer og kan skabe tillid i samarbejdet med unge og samarbejdspartnere
- Trives med en opsøgende rolle og kan tage initiativ
- Kan koordinere kommunikation og formidling sammen med unge, herunder arbejde med FrirumAarhus´ Instagram og hjemmeside
- Kan sikre fremdrift, planlægning og opfølgning
- Kan arbejde selvstændigt, men ser dig selv som en del af et fælles team
- Har forståelse for frivillighed, ungeengagement og samskabende processer
- Kan rumme, at processer ikke altid er lineære, og at retning udvikles undervejs
Uddannelsesbaggrund er mindre afgørende, og stillingen er velegnet til nyuddannede kandidater uden længere erhvervserfaring. Det centrale er din evne til at arbejde praksisnært, relationelt og koordinerende – med respekt for unges stemmer og med blik for helheden.
Derfor skal du vælge os:
Fordi du brænder for at tage del i udviklingen og driften af FrirumAarhus sammen med unge selv og de mange stærke civilsamfundsaktører og uddannelser.
Vi tilbyder et afvekslende job, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne. Du bliver en del af et team med fire medarbejdere og løbende ungeansættelser, som inspirerer hinanden og gør brug af hinandens forskelligheder og kompetencer og som ligger vægt på det sociale. Her er plads til grin og tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne.
Om afdelingen:
I Frirum Aarhus arbejder vi sammen med aarhusianerne for det gode og sunde liv. Vores arbejde tager afsæt i byrådets mål om, at Aarhus skal være en by, hvor alle har mulighed for at trives, indgå i fællesskaber og deltage aktivt – uanset forudsætninger.
FrirumAarhus arbejder med at udvikle, understøtte og synliggøre fællesskaber for unge i Aarhus. Det gør vi ved at omsætte unges idéer og initiativer til konkrete aktiviteter, forløb og fællesskaber blandt andet gennem puljer, partnerskaber og lokale samarbejder.
Arbejdet sker i tæt samspil med unge, uddannelsesinstitutioner, foreninger og andre aktører i civilsamfundet samt på tværs af kommunens magistratsafdelinger. Aarhuskompasset danner den fælles ramme for arbejdet, hvor vi arbejder praksisnært og relationelt med fokus på deltagelse, tilgængelighed og lokale løsninger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 30,00 timer om ugen
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jane Grønnebæk Horn på telefon .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28. januar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29493
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere