Rehabiliteringsenheden på Vikærgården søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling
Om jobbet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med enkelte aftenvagter.
Borgerne på Vikærgårdens rehabiliteringsenhed er kendetegnede ved et komplekst sygdomsbillede, et nyligt funktionstab eller en generel svækkelse. Tilbuddet er et korttidstilbud, hvilket betyder vi næsten dagligt tager imod nye borgere. Den langt overvejende del kommer direkte fra indlæggelse på sygehus og har derfor behov for yderligere udredning, behandling og rehabilitering. Vi vægter tæt tværfagligt samarbejde med borger og netværk gennem hele forløbet. Vi har et tæt samarbejde med specifikke afdelinger på AUH, som følger borgeren tæt i den første ustabile periode.
Kandidatens profil:
• Gerne minimum to års erfaring som social- og sundhedsassistent
• Har erfaring med og lyst til at arbejde i tværfaglige teams med flere andre faggrupper
• Har lyst til kompetenceudvikling og prioriterer høj kvalitet i alle indsatser
• Vil indgå i sygeplejefaglige opgaver og rehabilitering herunder som kontaktperson for borgerne
• Er rutineret i sundhedsfaglig dokumentation og bevidst omkring betydningen af samme
• Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med både borgere, pårørende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
Derfor skal du vælge os:
- Vi arbejder fokuseret og målrettet med rehabilitering
- Vi er en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der er plads til underen og nytænkning
- Vi har et godt arbejdsfællesskab og sammenhold.
- Vi har en høj social kapital og stor respekt for hinandens faglighed
- Vi prioriterer kompetenceudvikling samt såvel mono- som tværfaglig sparring
- Vi arbejder aktivt med, at tænke kreativt og finde gode løsninger sammen med borger og dennes netværk.
- Vi samarbejder med borgere i mange aldersgrupper og med mange forskellige behov.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. maj 2026, eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Sinne Stenshøj på tlf. 4185 5000.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. marts 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
30114
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere