Rundhøjskolen søger dygtig og engageret pædagogmedhjælper
Vi søger en pædagogmedhjælper til en begivenhedsbestemt stilling på 25 timer om ugen i en af vores 0. klasser. Stillingen er bestemt af, at eleven går på skolen.
Vi har brug for en kollega, der kan give nærværende, stabil og fagligt funderet støtte til en elev med fysiske udfordringer. Opgaven kræver både tålmodighed, struktur og evnen til at skabe trygge relationer i en hverdag, hvor små skridt kan være store fremskridt.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- støtte til og udvikling af elevens motoriske færdigheder
- deltagelse i klassens pædagogiske aktiviteter og læringsmiljø
- tæt samarbejde med klassens team og forældre
- bidrage til et roligt, forudsigeligt og struktureret læringsmiljø
Ansættelsen er i første omgang berammet fra 11. august, eller når du har mulighed for at starte, til 1. december.
Din profil:
Rundhøjskolens mission er at skabe dannelse og læring hos eleverne og gøre dem klar til den uddannelse, de drømmer om. Vores vision er at være den bedste skole for alle elever og den foretrukne skole i distriktet. Derfor stiller vi store krav til både faglighed, samarbejde og engagement.
Vi har behov for en medarbejder, der:
- møder børnene med varme, respekt og tydelighed
- er fysisk og mentalt robust i opgaver, der kræver både nærvær og praktisk hjælp som fx toiletbesøg
- trives i et tæt teamsamarbejde og er åben for faglig sparring
- har lyst til at være en vigtig del af børnenes udvikling og trivsel
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en god skole med:
- Et godt arbejdsmiljø
- Dygtige og nysgerrige elever, lærere, pædagoger og medhjælpere
- Engagerede forældre
- Et tæt samarbejde med PPR, hvor der ydes konsultativ bistand
- Et ambitiøst pædagogisk miljø
- Gode rammer for læring
- En tydelig og stærk idræts- og bevægelsesprofil.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med FOA
Ugentligt timetal: 25
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside: https://rundhoejskolen.aarhus.dk/ og ved henvendelse til pædagogisk leder Louise Barner på 41855903.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er d. 29/7-2026
Samtaler forventes afholdt løbende.
Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole med 7 specialklasser og en stærk idrætsprofil: Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel klokketimes idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen.
Rundhøjskolen tæller ca. 630 motiverede elever og 80 engagerede medarbejdere. Vores værdier er faglighed, trivsel og fællesskab, og vores motto er ‘hvor man trives, lærer man’.
31560
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere