Rusmiddelcenter Aarhus søger en læge
En anderledes lægestilling i Aarhus Kommune
Rusmiddelcenter Aarhus søger en læge, der har lyst til at arbejde med behandling af borgere med rusmiddelproblematikker. Stillingen er på 16 - 23 timer pr. uge og ønskes tiltrådt hurtigst muligt.
Du arbejder som udgangspunkt kun i hverdage kl. 08.00 - 15.24.
Varighed for ansættelse er til ultimo 2026, evt. med mulighed for forlængelse.
Om jobbet:
Som læge i Rusmiddelcenter Aarhus arbejder du med den medicinske behandling af mennesker med rusmiddelproblemer, ud fra en bio-psyko-social sygdomsforståelse, og du arbejder tæt sammen med centrets øvrige læger, samt sygeplejersker og socialfaglige medarbejdere om at give en helhedsorienteret indsats til borgere i rusmiddelbehandling.
Som læge er du ansvarlig for opioid-substitutionsbehandlingen og vil primært have opgaver i tilknytning til indskrivning til og opfølgning på behandlingen. Derudover vil du skulle stå til rådighed for generel sundhedsfaglig rådgivning til borgere i Rusmiddelcenteret.
De lægefaglige opgaver løses gennem et veludviklet eksternt samarbejde og god koordinering med sundhedsvæsenets øvrige parter, først og fremmest praktiserende læger, psykiatrien, sygehusafdelinger, hjemmeplejen, apoteker og forsorgshjem. Der er således særdeles gode muligheder for at styrke sine lægelige kompetencer indenfor tværsektorielt samarbejde.
Din profil:
Vi forventer at du:
- Har interesse og evner for at arbejde med mennesker med stof- og alkoholafhængighed.
- Har empati for og evner at rumme nogle af vores mest kaotiske og udsatte borgere.
- Har evner og vilje til tværfagligt samarbejde.
- Har lyst til og evner for at bruge din lægefaglige viden i mange kontekster og sammen med forskellige samarbejdspartnere.
- Er god til at kommunikere.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde med målgruppen.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- et udfordrende, meningsfyldt og selvstændigt job med alsidige opgaver og mange udviklingsmuligheder, som du er med til at sætte dit præg på.
- en arbejdsplads i løbende udvikling og tilpasning i takt med nye opgaver inden for social- og sundhedsområdet.
- relevant oplæring og uddannelse.
- tværfaglighed i centrum.
- samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, der sikrer sparring og godt humør i hverdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Varighed for ansættelse er til ultimo 2026, evt med mulighed for forlængelse.
Dit primære arbejdssted er centerets adresse på Sumatravej 3, 8000 Aarhus C.
Du ansættes med en individuel aftale ud fra ”Protokollat vedrørende læger, der udfører klinisk arbejde i kommunerne” mellem Foreningen af Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og KL. Aftalen følger Overenskomst for underordnede læger ansat i regionerne vedrørende løn og pension. Øvrige ansættelsesvilkår følger Overenskomst for kommunallæger.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til behandlingsansvarlige overlæge Lærke Knud Damgaard, tlf. 4185 6183.
Læs mere på RCAs hjemmeside: RCA
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.
Ansøgningsfristen er d. 17-03-2026. Vi forventer, at der afvikles ansættelsessamtaler d. 20-03- 2026.
Om os
Rusmiddelcenter Aarhus er Aarhus Kommunes gratis rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere over 18 år, der har stof- eller alkoholproblemer. Lægerne er desuden involveret i medicinsk behandling af børn og unge under 18 år med opioid afhængighed i samarbejde med Aarhus kommunes Ungecenter.
Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social-, sundheds- og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCAs kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA.
17-03-2026
30217
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere