RUSMIDDELCENTER AARHUS SØGER EN SOCIALFAGLIG BEHANDLER TIL BARSELSVIKARIAT I UNGETEAMET – kort ansøgningsfrist
Rusmiddelcenter Aarhus søger en socialfaglig behandler 37 timer om ugen pr. 1. juni 2026 eller hurtigst derefter, til et barselsvikariat i vores Ungeteam.
Stillingen varetages på centrets adresse i Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C.
Om jobbet:
Rusmiddelcenter Aarhus er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til personer med alkohol- og stofrelaterede problemer og deres pårørende. Den opslåede stilling er i Ungeteamet, der varetager behandlingen af borgere med alkohol- hash- og CNS problemer, i alderen 18-29 år.
Behandlingen foregår både i form af individuelle samtaler med borgerne og deres pårørende med udgangspunkt i kognitiv metode samt MI, samt i vores ungegrupper.
Opgaver
- Strukturerede behandlingssamtaler med udgangspunkt i KAT og MI, både individuelt og i gruppe
- Samtaler med udgangspunkt i borgerens behandlingsplan og MapPlan
- Tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt
- Sagsbehandling og journalisering i Modulus
Din profil:
Vi forventer at du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, pædagog eller lignende).
- Har erfaring med rusmiddelbehandling
- Er ansvarsbevidst, målrettet og systematisk
- Har erfaring med MI og kognitiv metode
- Brænder for arbejdet med mennesker i en udsat position
- Har kendskab til arbejdet med dobbeltdiagnoseproblematikker
- Har erfaring med eller lyst til at lave gruppebehandling
Det vil derudover være en fordel, hvis du:
- Har erfaring med strukturerede behandlingsforløb som f.eks. MOVE
- Har erfaring med at benytte MapPlan og TEM
Derfor skal du vælge os:
Du har lyst til:
- Udfordrende og spændende arbejde i en udviklingsorienteret organisation
- Afvekslende arbejdsopgaver og et stærkt samarbejdsmiljø
- Faglig supervision
- Oplæring og træning i nødvendige metoder og tilgange indenfor rusmiddel behandling
- Gode (og sjove) kollegaer
- Prøve kræfter med samt dygtiggøre dig indenfor rusmiddelbehandling
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nicolai Pollmann på telefon 4185 8737. Læs mere på RCAs hjemmeside: RCA
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.
Ansøgningsfrist er søndag den 26/4 2026. Samtaler finder sted tirsdag den 28/4 2026. Du vil blive indkaldt via mail mandag den 27/4 2026, hvis du skal til samtale.
Om os
RCA varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCA’s kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 110 medarbejdere i RCA.
26-04-2026
30664
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere