Servicemedarbejder til Hjælpemiddelservice
Om jobbet:
Servicemedarbejder:
til vores vask og kvalitetskontrol søger vi en ufaglært medarbejder med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 4 måneder i alt.
Hver dag kører vores chauffører ud med hjælpemidler, (fx senge, kørestole, rollatorer) til borgere i hele Aarhus kommune. Når borgerne ikke længere skal bruge hjælpemidlerne, henter vi dem igen. Når chaufførerne kommer tilbage til lageret på Sintrupvej, skal hjælpemidlerne i vask og kvalitetskontrol, og her har vi brug for en ny kollega.
En stor del af din dagligdag vil være præget af praktiske og fysiske opgaver som for eksempel:
- Betjene vaskemaskiner (den største kabinevasker kan vaske en plejeseng)
- Manuel vask af tekniske hjælpemidler, som ikke egner sig til kabinevaskeren.
- Kvalitetskontroller og sikre, at hjælpemidlerne fungerer, som de skal. Hvis hjælpemidler ikke består testen, sættes de i stand/klargøres inden næste genudlån.
- Småreparationer af hjælpemidler.
- Løse diverse ad-hoc opgaver på depotet.
- Klargøring af kørestole til genbrug.
Din profil:
Du skal kunne bruge en computer på brugerniveau, da alle udlån registreres i systemet Cura aid. Vi registrerer alle vores opgaver i Cura aid ved hjælp af vores smartphones.
Derfor skal du vælge os:
Vi er et lille team på otte personer, ellers er vi i hjælpemiddelservice 36 ansatte. Vores dagligdag er præget af gang i den og godt humør. Vi glæder os til at møde vores nye kollega.
Om afdelingen:
Vi hører organisatorisk til i VTH (Vælfærdsteknologi & Hjælpemidler i Sundhed og Omsorg). Vi håndterer, servicerer og reparerer hjælpemidler til både borgere og institutioner i Aarhus kommune. Velfærdsteknologi og hjælpemidler er en stor del af løsningen til og kunne få enderne til og hænge sammen i fremtiden.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation, i dette tilfælde er det en 3F overenskomst.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Sven Lorenzen på telefon 5114 6630
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23-08-2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende, dog senest uge 35
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31863
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere