Skåde Skole søger børnehaveklasseleder til en fast stilling
Skåde Skole søger en engageret og dygtig børnehaveklasseleder til en fast stilling.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1. oktober 2025, gerne før.
Din profil
Vi søger en børnehaveklasseleder, som:
- Har viden og erfaring med aldersgruppen
- Tillægger et tæt skole/hjem-samarbejde en stor betydning
- Er faglig kompetent, engageret og samarbejdsorienteret
- Vil bidrage til en arbejdskultur som bygger på faglighed, fællesskab og fremsyn
- Er en dygtig medspiller i teamsamarbejdet, hvor du kan give og tage imod pædagogisk og didaktisk sparring.
- Er dygtig til klasseledelse.
- Har let til latter, ser muligheder og har hjertet i børnehøjde.
Derfor skal du vælge os
Skåde Skole er en 2–3 sporet folkeskole med ca 560 elever og 60 pædagoger og lærere.
Skåde Skole er kendetegnet ved et ambitiøst og udviklingsorienteret personale, som arbejder meget tæt sammen både i forhold til fag og elever.
Vi har høje forventninger til hinanden og prioriterer samarbejde meget højt.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger på årgangen og i særdeleshed med pædagogen i din klasse. Dette i forhold til den daglige planlægning men i særdeleshed i forhold til børnenes personlige, sociale og faglige trivsel. Som børnehaveklasseleder har du en særlig opgave i på bedst mulig måde at sikre børnene en god start på et godt skoleliv.
I skoleåret 2025/2026 vil vi have tre børnehaveklasser, hvor den ene er en +klasse (det er dog ikke den klasse, stillingen er i). Årgangsteamet består af børnehaveklasseledere og -pædagoger.
På Skåde Skole laver vi fælles årsplaner og har ugentlige fagdage for alle årgange – også i børnehaveklassen. Disse planlægges i fællesskab på årgangen.
Skolen er placeret i den sydlige del af Aarhus i naturskønne omgivelser med kort afstand til strand og skov.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om skolen og vores indskoling på hjemmesiden: www.skaade-skole.dk
Ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Mogens Steen Petersen på telefon 29 20 79 97 eller pædagogisk leder for indskolingen Kristian Løgstrup Amdisen på tlf. 24 89 83 90
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune: https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
Ansøgningsfrist:
Fredag d. 1. august
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 7. august
27677
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere