Skattekisten søger nye pædagogmedhjælpere
Vi søger nye pædagogmedhjælpere til vores 2 vuggestuegrupper. Stillingerne er på 37 timer om ugen, med start medio august 2026. Kun ansøgninger sendt via systemet kommer i betragtning (se nederst). Vi modtager ikke ”fysiske” ansøgninger og har ikke afsat tid til rundvisninger.
Vil du være én af guldklumperne i Skattekisten og en del af en institution, som ser fremad og er frisk på nye muligheder, så skal du søge hos os.
Vi kan tilbyde et job med
- Masser af gode, sjove og spændende udfordringer
- En børnegruppe fyldt med sjove, søde, skønne børn
- En personalegruppe, som er åben, nysgerrig og god til at modtage nye medarbejdere
- En mangfoldig institution med energi og engagement, en institution med plads til forskelligheder og med respekt for den enkelte.
Vi søger medhjælpere som:
- har lyst til at arbejde med 0-6-årige børn
- har energi og livsglæde
- har mod på at prøve og lære nyt
- har lyst til at være en del af et team
- er indstillet på, at jobbet også indebærer oplæring
- er frisk på praktiske opgaver og kan ”tage fra”
- kan lege, grine og være skør
- kan trøste, kramme og give tryghed
- kan være autentisk
- kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer
- kan klare både en vild pudekamp, skifte en lorteble og lave fine perleplader
- er aktiv i både tale og handling
- er mødestabil
Derfor skal du vælge os
Vi er en integreret institution med pt. 70 børn fordelt på fire stuer; to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er en midtbyinstitution, og vi bruger byen.
Vi har en skøn legeplads, som vi bruger hver dag. Vi er aktive og er gode til at bruge de muligheder, vi har.
Vi er en personalegruppe med både gamle, halv-gamle”, halv-nye og nye medarbejdere. Så vi er i fuld gang med sammen at skabe det Skattekisten og det liv, som vi gerne vil, det skal være. Vores udgangspunkt er det gode børneliv og et godt og stærkt personalesamarbejde, hvor trivsel har høj prioritet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på Skattekistens hjemmeside
Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’Ansøg’.
Kun ansøgninger oprettet gennem denne funktion kommer i betragtning til jobbet.
Ansøgningsfrist 12.08.2026
Ansættelsessamtaler holdes løbende
Om os
Skattekisten er en del af Midtbyens Dagtilbud, som består af 9 afdelinger i centrum af Aarhus.
Vi har et tæt samarbejde med Samsøgades Skole og det øvrige lokaldistrikt.
Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes dagtilbud har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering.
31751
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere