Skjoldhøjskolen søger en dygtig pædagogmedhjælper, som praktisk støtte til en dreng i kørestol
Vi søger en dygtig pædagogmedhjælper pr. 1. august 2025 til en stilling på 28 timer i undervisningen på Skjoldhøjskolen.
Din primære opgave vil være i skoletiden 8-13, hvor du vil være praktisk og pædagogisk støtte for en dreng der sidder i kørestol. Eleven starter i 2. klasse eftersommerferien og går i en specialklasse med 6 andre elever. Eleven lider af en aggressiv muskelsygdom, som betyder, at han har brug for hjælp til det meste i løbet af dagen. Opgaven bliver at yde praktisk støtte for eleven i forbindelse med toiletbesøg, forflyttelse til gulv, hjælp til overtøj mm.
Du vil ligeledes understøtte undervisning i samarbejde med klasseteamet.
Vi forventer af dig:
· At du er stærk i relationsarbejde og en tydelig voksen.
· At du ser det enkelte barn som unikt og som en del af fællesskabet.
· At du har overblik og kan strukturere og organisere dig selv og andre - også i pressede situationer.
· At du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dit klasseteam og forældrene omkring børnene.
Du skal vælge os, fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god skoledag for børnene.
Du skal kunne trives i et miljø, hvor tilliden til hinanden er stor, og hvor tiden sammen ikke anvendes til at kontrollere hinanden, men til samtale om vores fælles opgave.
Du skal vælge os, fordi du sammen med kolleger vil være med til at danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.
Skjoldhøjskolen og SFO er et fællesskab med et mål. Vi vil stå sammen om at ruste vores børn bedst muligt til den fremtid, der møder dem, når deres tid i folkeskolen er slut.
Du skal ikke være i tvivl om, at vi mener det med fællesskabet. Vi lykkes kun, når vi står sammen om udfordringerne og hjælper hinanden på vej mod målet. Det fællesskab skal du have lyst til at være en del af og bidrage til.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere.
Ønsker du yderlige oplysninger om jobbet, kan du henvende dig til Pia Rask Lykkegaard på 23.38.12.44
Ansøgningsfristen er d. 17. juni 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Om os
Skjoldhøjskolen ligger i et stort parcelkvarter, der hedder Skjoldhøjparken. Vi har 450 elever, som alle kommer med hver deres baggrund. Desuden har vi 12 specialklasser. Det giver en mangfoldighed, som vi ser som en ressource, og som vi forventer, at du vil være med til at sætte i spil. Der er ca. 80 ansatte på skolen, vi har et tæt samarbejde med dagtilbud og fritidsklubben.
27392
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere