Social- og sundhedsassistent i dagcentrene, Aarhus Kommune
Om jobbet:
Gør det dig glad i jobbet, når du bruger dine social- og sundhedsfaglige kompetencer og får dem til at spille sammen med borgers samlede hverdagsliv? Trives du i jobbet, når du sammen med dine kolleger finder gode løsninger for og sammen med borger og dennes familie?
Dagcentrene i ældreområdet er målrettet borgere med betydeligt nedsat funktionsniveau, og som bor i egen bolig. Borgerne er visiterede til dagcentrene ud fra fastlagte kriterier. Tilbuddet kan gives fra 1 – 5 dage/uge på hverdage i dagtimerne. En stor andel af borgerne har en demenssygdom.
Som social og sundhedsassistent har du fokus på: borgerens velbefindende, tidlig opsporing, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og en værdig afslutning på livet. Du foretager udredning, sætter mål sammen med borger, prioriterer understøttende faglige mål og evaluerer og justerer i henhold til borgerens oplevelse af samhørighed i dagcentret.
Du ansvarliggør borger og dennes netværk i at være mest muligt aktive i forløbet. Understøtter, motiverer og oplærer borger og netværk til at tage hånd om egen sundhed og sygdom samt til at genetablere/bevare det for dem meningsfulde liv.
Dine opgaver varetager du i et tæt tværfagligt samarbejde. I dagligdagen er dine vigtigste samarbejdspartnere borgerne, borgenes familie/netværk, kolleger i dagcentrene og lederne. For at skabe sammenhængende borgerforløb er kolleger i hjemmeplejen, sundhedsenheder, borgerkonsulenter, demenskoordinatorer, plejehjem og forebyggelseskonsulenter også vigtige samarbejdspartnere.
Kandidatens profil:
Om du har arbejdet i lignende stilling før er ikke afgørende, men vi vægter, at du:
har kendskab til og interesse for dagcentrenes målgruppe
besidder et bredt spektrum af social- og sundhedsfaglig viden, erfaring og håndelag og kan omsætte dette i praksis
har blik for borgers samlede hverdagsliv og er god til at agere i forhold hertil med respekt for borgerens integritet
tager ansvar i rollen som kontaktperson, hvor koordinering af borgerforløb skaber fremdrift i forløbene
forstår, at borgerinvolvering og samskabelse med familie og netværk er en afgørende forudsætning for at sikre gode rammer for at lykkes med borgers mål
vægter og udfører fagligt fyldestgørende dokumentation
har en positiv tilgang til dit arbejde – også når det er svært
synes, det er vigtigt at kunne arbejde selvstændigt – men lige så vigtigt at arbejde sammen som et team
er kreativ og iderig
er tålmodig og har situationsfornemmelse.
Har stærke relationelle kompetencer
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
Et virke som social- og sundhedsassistent, hvor du har rig mulighed for at bidrage med din faglighed i et tæt samarbejde med borger og dennes familie
Et læringsmiljø hvor dét at turde italesætte behov for kompetenceudvikling vægtes højt og pladsen gives til at udvikle dem
Kolleger der brænder for at skabe den gode hverdag for de borgere, der kommer i vores dagcentre
Mange forskellige faglige arbejdsopgaver udøvet i en kombination med andre tværfaglige opgaver
En arbejdsplads der gør sig umage for at følge med i den nationale udvikling uden at sætte trygheden for borgere, familie og medarbejdere over styr
Læs mere om Dagcentrene Sundhed og Omsorg på: https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/dagcentre-sundhed-og-omsorg/
Om afdelingen:
Dagcenteret, som er beliggende i Skejby, er det største af Sundhed og Omsorgs dagcentre. Der er skønne haverum med plads til et væld af udendørs aktiviteter. Aktuelt er der dagligt fremmøde af 60 - 70 borgere
med forskellige behov for hjælp og støtte. Der er en bred palet af fagligheder: ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykomotorisk terapeut, social- og sundhedshjælpere og – assistenter, sygeplejerske, pædagoger, musik- og bevægelsespædagog, husassistenter og en kok. De mange faggrupper giver et særligt udviklende og inspirerende arbejde.
Der er 4 dagcentre i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Denne stilling vil hovedsagelig være ved dagcentret i Nord
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1.06.26.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret leder Jette Kamp på tlf. 20151088, mail: jka@aarhus.dk eller til konstitueret viceleder Camilla Bach, 41859609, mail; cambac@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er søndag den 19.04.26
Vi forventer at afvikle jobsamtaler mandag den 27.04.26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen
30497
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere