Social og sundhedsassistent til Pleje & Rehabilitering i Trige/Toftegården
Vil du være en del af et fantastisk fusioneret team?
Om jobbet:
Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres funktionsevne og helbred, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker? Eller brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, beslutningstagen, borgeroplæring og rehabilitering? Så er du lige den, vi leder efter.
I Pleje og Rehabilitering Trige/Toftegården arbejder vi målrettet på at skabe de bedste vilkår for, at borgerne oplever velkoordinerede og sammenhængende forløb, som tager afsæt i deres behov, ønsker, ressourcer og potentialer. Vi varetager primært rehabilitering, sygepleje, pleje, praktisk hjælp og træning for borgere, der har brug for støtte gennem længerevarende forløb.
Med din faglighed bidrager du til, at borgerne kan få det liv, de ønsker sig. Du skal have lyst til at udføre sygeplejeopgaver af høj kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering, kontinuitet og meningsfulde forløb, der understøtter selvstændighed og livskvalitet.
Som social- og sundhedsassistent vil du få mulighed for at arbejde selvstændigt med frihed under ansvar, samtidig med at du udvikler og udfolder din faglighed i tæt samarbejde med både mono- og tværfaglige kolleger. I Trige/Toftegården har vi et særligt fokus på tværfaglighed - både for at sikre, at borgerne oplever sammenhængende forløb, og for at opretholde en høj borgersikkerhed og kvalitet i den indsats, vi leverer.
Vi favner en bred og spændende målgruppe og arbejder efter gældende sundhedslovgivning. De fleste af vores opgaver ligger hos borgere med aldersrelaterede udfordringer, men vi kommer også hos yngre borgere, hvilket skaber stor variation i din arbejdsdag. Opgaverne er ofte komplekse og kræver et højt fagligt ansvar, hvilket gør stillingen både udfordrende og udviklende.
Stillingen er en del af det døgndækkede område. Du vil primært have dagvagter og pt. hver 4. weekend. Kørekort er nødvendigt.
Hvis du ønsker et meningsfuldt job i et stærkt team, hvor samarbejde, humor, trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt, så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der forventes dog fortrinsvis at være dagvagter samt pt. hver 4. weekend. Kørekort er en nødvendighed.
Så har du lyst til et meningsfuldt job med gode kollegaer, hvor vi vægter samarbejde, humor, trivsel og et godt arbejdsmiljø højt – så send en ansøgning!
Kandidatens profil:
- Du er uddannet social og sundhedsassistent
- Du er nærværende, loyal og mødestabil – gerne med en masse god energi og humor.
- Du værdsætter at det er gennem fællesskaber, at vi lykkes i opgaven
- Du kan rumme kompleksitet og forandringer i hverdagen, også på organisatorisk plan
- Du understøtter at rehabilitering er en kontinuerlig indsats i de daglige opgaver
- Du er en faglig generøs kollega i teamet og bidrager til udvikling i teamet og på tværs
- Du kan se muligheder og er løsningsorienteret
- Du trives i et stærkt tværfagligt samarbejde og ser dig selv som borgerens bindeled imellem sektorer.
- Du er engageret, positiv, fagligt stolt og holder på at sikre en høj kvalitet
- Du har gerne bred geriatrisk kendskab og viden om komplekse problemstillinger
- Du har helst erfaring med dokumentationssystemet CURA og Forløbsmodellen
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af et nyt, fusioneret og velfungerende team, hvor vi har en stærk social kapital og et arbejdsfællesskab, hvor alle kender og hjælper hinanden. Vi arbejder med høj faglighed og prioriterer psykologisk tryghed, tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af humor og faglig stolthed. Hos os møder du en kultur, hvor kvalitetssikring er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi løbende auditerer vores opgaver for at sikre, at borgerne får den bedst mulige indsats. Du vil opleve at være fagligt understøttet gennem følgeskab med blandt andet vores farmakonom og sårsygeplejerske, så du altid står stærkt i din opgaveløsning. Vi forventer ikke, at du opfylder alle kriterierne fra start, men vi forventer, at du er nysgerrig, villig og modig nok til at lære og udvikle dig sammen med os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.02.26 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marlene Funch på kjmas@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12.12.25. Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
29180
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere