SØDALSKOLEN SØGER DANSK- OG ENGELSKLÆRER TIL UDSKOLINGEN
Om jobbet:
Er du dansk-, engelsk- og gerne tysklærer, og brænder du for at arbejde med en mangfoldig elevgruppe? Sødalskolen søger en lærer til en fast fuldtidsstilling til vores udskoling (4.-9. klasse) pr. 1. august 2025.
Din profil:
Vi søger en lærer, der:
- Har linjefag i dansk, engelsk og meget gerne også i tysk.
- Måske du også har linjefag eller tilsvarende kompetencer i HDS og historie?
- Er didaktisk velfunderet, dygtig til klasserumsledelse og relationsdannelse og kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
- Har erfaring med undervisning af tosprogede børn eller interesse for dette.
- Er robust og struktureret med en tydelig og anerkendende tilgang.
- Har gode kommunikative evner som du bruger i et tæt forældresamarbejde
- Har en tilgang til arbejdet præget af engagement, humor og energi.
Er en kapacitet for dine kolleger og ind i teamsamarbejdet. Du er en deltagende givende kollega, der engagerer sig i samarbejdet med dit team og afdeling.
Derfor skal du vælge os:
På skolen er vi ambitiøse og har høje forventninger til hinanden. Vi vægter samarbejde højt, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab.
Sødalskolen er en mangfoldig folkeskole i Brabrand med 240 skønne børn og 40 engagerede pædagogiske medarbejdere. Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser og modtageklasser.
Vores skole og SFO er beliggende i naturskønne omgivelser lige ned til Brabrandsøen og med skoven ved siden af. Det giver os unikke muligheder for oplevelser i naturen året rundt. Der er gode transportmuligheder.
Vi har fokus på at udfolde vores visioner for ”Faglighed og Fællesskab”, hvor vi de kommende år kommer til at udvikle skolen og gøre skole til det attraktive skolevalg for vores børn og unge i lokalområdet. Vi har bl.a. fokus på fælles kompetenceudvikling, vores fysiske læringsmiljøer inde og ude, madordning og vores fremadrettede samarbejde med ESAA – Elitesport akademi Aarhus ift. at skabe mere aktiv læring og bevægelse i vores hverdag.
Hvis du bliver nysgerrig på at være en del af denne rejse og gøre en forskel for vores børn og unge på skolen opfordrer vi dig til at sende en ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Henvendelser rettes til Udskolingsleder Anne Brøns Kruse på 41858057 eller på mail anbrk@aarhus.dk
Yderligere information findes på skolens hjemmeside soedalskolen.aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d.24. juni fra kl.14.30.
27460
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere