Solskin søger erfaren og engageret pædagogisk leder
Vil du stå i spidsen for engagerede medarbejdere, der brænder for kerneopgaven? Har du lyst og potentiale for ledelse? Vil du være del af et lederteam, hvor fællesskabet er vigtigt, og hvor vi hjælper hinanden med stort og småt?
Om Solskin
Solskin er en af afdelingerne i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi bor i naturskønne omgivelser ved Brabrandsøen og Årslev Engsø.
Vi er en relativ ny medarbejdergruppe, der gerne vil have faglig sparring og lære nyt, og vi er spændt på at høre din version for, hvordan vi som medarbejdere kan skabe det gode børneliv. Vi er ved at bygge vores faglige fundament op og søger én, der vil gå forrest og tage udgangspunkt i alt det gode, vi allerede har opnået.
Som pædagogisk leder har du ansvaret for pædagogisk ledelse af personalet – med fællesskab og kollektiv forpligtelse som førsteprioritet samt at finde balancen mellem at skabe tydelig retning og give professionelt råderum.
I Solskin ønsker vi at lægge vægt på børnenes positive udvikling, det gode børneliv og at arbejde med børnenes sproglige udvikling. Vi vil gerne udvikle på, at barnets perspektiv er retningssættende i vores pædagogik og bruge handleplaner for praksis. Vi arbejder på at have kerneopgaven i centrum og sætte spot på legen og læring i vores aktiviteter.
19 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn fylder Solskin med glæde hver dag. Vi arbejder i to teams; et i vuggestuen og et i børnehaven. Vi har i hvert team udpeget pædagoger, der modtager børn og hjælper dem videre i overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.
Forældrene er en vigtig del af dagligdagen. De er engagerede og vil gerne være del af udviklingen, hvor vi sammen gør børnenes hverdag endnu bedre. Forældrerådet er aktivt, og de brænder for at styrke relationen mellem Solskin og hjemmet, være med til at forbedre dagligdagen og står klar med en hjælpende hånd til arrangementer.
Vi har til huse i en nyere institution, hvor vi sammen med DII Søstjernen har fælles køkken, pædagogisk køkken/cafe samt motorikrum - så du har en lederkollega i kontoret ved siden af, så du har nem adgang til sparring i det daglige. Lederteamet har et tæt samarbejde, og du har altid adgang til gode råd og hjælp fra alle dine kolleger.
Solskin ligger tæt på motorvejsnetværk og er en af de dagtilbudsafdelinger i Aarhus, der er hurtig at tilgå fra for eksempel Silkeborg.
Citat fra ledelsesteamet:
“Vi tror på, at forskelligheder gør os stærkere. Derfor møder du et lederteam med plads til både nye idéer, ærlige observationer og masser af sparring. Vi løfter hinanden, deler energien og arbejder sammen om, at hver afdeling – og hvert menneske – får mulighed for at lykkes.”
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål, organisering af arbejdet og faglig sparring og feedback til dine medarbejdere.
- Du skal stå i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus.
- Du skal lede medarbejderne gennem involverende processer, fælles læring og udvikling – og gennem individuel feedback og sparring.
- Du skal skabe struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver med blik for husets samlede ressourcer og sikre stabil drift.
- Du skal samarbejde med forældre – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig information og kommunikation.
- Du har ansvar for vedligeholdelse, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme.
Vi vil gerne have, at du kommer så godt fra start som muligt – både ift. de daglige ledelsesopgaver og ift. at blive en del af ledelsesteamet. Derfor får du et tæt samarbejde med dagtilbudslederen samt tilknyttes to mentorer. Der vil være en ugentlig sparring i den første periode, og du vil i en længere periode få hjælp fra Solskins nuværende konstituerede leder.
Om dig
Du er tæt på pædagogisk praksis for at få et godt kendskab til børn, forældre og personale, så du har de bedste forudsætninger for at give guidning og sparring.
Du har et positivt børnesyn og tror på, at børn gør det bedste, de kan.
Du er en nærværende og tillidsvækkende leder med gode relationelle kompetencer. Du kan skabe og vedligeholde stærke relationer til børn, forældre, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.
Du leder inddragende og evner at skabe følgeskab. Du kan arbejde med at fremme en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads med god trivsel og høj social kapital.
Du er tydelig og imødekommende i din kommunikation – både i forhold til pædagogisk personale og forældre. Du kan kommunikere og omsætte de fælles og lokale strategier samt målsætninger ud fra et sikkert pædagogisk grundsyn.
Du evner at italesætte og håndtere konflikter og tager beslutninger på et fagligt velfunderet og konstruktivt grundlag – også i vanskelige situationer.
Du bevarer overblikket og navigerer i en hverdag, som er omskiftelig og uforudsigelig.
Du er vedholdende og arbejder struktureret i forhold til opfølgning og forbedring af praksis.
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Du har gerne ledelseserfaring. Alternativt har du erfaring med ledelsesprocesser, der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, f.eks. som fagligt fyrtårn, stedfortræder, ressourceperson eller lignende. Du har en lederuddannelse eller på sigt lyst til at gå i gang med en.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et meningsfuldt lederjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du vil blive del af et team, der vil hinanden og hjælper på tværs – vi er 10 pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder. Vi interesserer og forholder os nysgerrigt til hinandens praksis samt de problemstillinger, vi hver især står overfor, og vi har fastlagte møder i vores sparringsgrupper. Vi hjælper hinanden med alt fra praktiske emner (f.eks. Norma, indkøbsaftaler) til svære emner som f.eks. udfordringer med et barns trivsel. Her tager vi ud for at lave observationer i de andres afdelinger og giver den pædagogiske leder sparring, så barnet kan hjælpes videre.
Citat fra forældrerådet:
”Solskin er et hus med et enormt engagement fra forældrene. Det er et sted med mange skønne traditioner i løbet af året, som børn og voksne glæder sig til, og forældrene hjælper med praktiske opgaver ved festerne, så personalet kan bruge deres kræfter på børnene.
I Solskin vil du blive leder for en personalegruppe med et højt fagligt niveau, engagement og en omsorgsfuld, positiv tilgang til børnene. Af de grunde nyder personalet stor opbakning fra forældregruppen, som går meget op i, at Solskin skal være et dejligt sted at være både barn og voksen.”
Sådan er du leder i Børn og Unge:
Læs mere om vores arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber
Læs mere om os: Solskin
Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Hvis du vil vide mere
Det er svært at beskrive alt det, der er kendetegnende for Solskin, så vi håber, at du vil komme til en rundvisning og selv mærke vores hus. Vi vil glæder os til at fortælle meget mere om Solskin.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, kontakter du dagtilbudsleder Anne Tillemann på tlf. 51 18 20 70 eller på mail antis@aarhus.dk – dog ikke muligt uge 29 og uge 30.
I uge 30 kan du i stedet for få en rundvisning af pædagogisk leder Caroline Mortensen. Du kan kontakte Caroline på tlf. 41 87 28 18 eller på mail mocar@aarhus.dk.
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 01.10.2026.
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig! Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 11. august. Første samtalerunde afholdes 17. august. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview vil foregå den 26.-27. august og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 28. august.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke
31516
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere