Som pædagog i Kometen bliver du del af en hverdag med kvalitet, struktur og det gode børneliv.
Vil du være med til at danne rammerne for det gode børneliv i Brabrand? Og vil du være med i en personalegruppe i bevægelse med skønne rammer, tæt på natur og ikke lang fra Aarhus midtby. Vi tilbyder en fast stilling pr. 1 august til dig, som har lyst til nye udfordringer, eller dig som måske først er færdiguddannet til sommer.
Vi er en lille integreret institution med 21 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 25 børnehavebørn, som ligeledes er delt på to stuer. Personalegruppen er bredt repræsenteret med både erfarne og nye folk. Vi har det dejligt med hinanden og har stor respekt for hinandens kompetencer.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering efter dine livsomstændigheder – fra 1. august 2026
Vi søger
En faglig stærk pædagog med øje for fællesskabet, faglig udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde til en stilling i børnehaven. Vi har en reflekteret tilgang til vores praksis, og vores strukturerede hverdag giver ro til læringsmiljøer og rum for de spirende venskaber. Vi mangler dig, som har lyst til at indgå i vores stærke læringsfællesskab omkring børnene; i et tæt samarbejde som team og med forældrene.
Vi søger en, som har lyst til at lege, vende tingene på hovedet og have det sjovt. Rime på skøre ord og være et sprogligt forbillede, så det bliver lettere at sætte ord på handlinger og følelser. En som kan reglerne i ”Alle mine kyllinger” og kan se værdien i at være fordybet i børnenes leg og være ”ved siden af”, når venskabet driller. Vi søger en, der har mod på at bruge sin faglighed som stillads i hverdagen og har lyst til at gå nysgerrigt ind i vores tværfaglige samarbejde med andre faggrupper.
Derfor skal du vælge os:
- Vi er et hus med en god energi, og vi har det godt med hinanden.
- Vi er et hus i udvikling og klar på nye inputs og vinkler på den pædagogiske praksis.
- Vi har fokus på at tilbyde et godt og trygt miljø for vores børn i Kometen.
- Vi har nogle skønne rammer i vores store hus. Vi har skønt lysindfald, højt til loftet og masser af muligheder for at arbejde i små grupper, da vi er heldige at have mange kvadratmeter til fordybelse. Vores store fællesrum i midten samler Kometen og danner rammerne for både madpakkespisning og motorikaktiviteter.
- Vi har fokus på udvikling af vores fysiske læringsmiljøer, hvilket du kan blive en del af.
- Vi vægter udelivet højt, og vi nyder vores beliggenhed tæt ved Sølyst, skoven og Brabrandsøen. Vi nyder alt fra gåture i skoven til sjipning på legepladsen.
- Vi er en del af et stort dagtilbud og ligger tæt forbundet med flere af dagtilbuddets institutioner. Det giver mulighed for sparring afdelingerne imellem, snak over hegnet og besøg med børnegrupper på hinandens legepladser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingen er fra 1. august 2026, men vi venter gerne på den rigtige og holder løbende samtaler.
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere informationer er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Bjerre på 20 53 36 87.
Vi giver gerne en kop kaffe og viser vores hus frem for dig.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 19.06.2026
Vi afholder samtaler i uge 26
Om os
Kometen er en af de 10 afdelinger i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi er en lille integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi har 25 børnehavebørn og 21 vuggestuebørn; fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vi er pt. 11 engagerede medarbejdere og en pædagogisk leder, som er tæt på børnene og deres familier. Børnene hos os er en social og kulturel mangfoldig gruppe, og vi har nogle skønne forældre og et aktivt forældreråd, der er en positiv medspiller i hverdagen.
Vi insisterer på en hverdag med godt humør, nærvær og tryghed, og den daglige praksis er præget af struktur, som er til for børnene og for at holde den faglige kurs gennem hverdagen.
Kometen ligger tæt på skoven og Brabrandstien, så vi bruger Naturcenter Sølyst og lokalområdet til at give børnene oplevelser med og i naturen.
31084
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere