Sosu-assistent eller sosu-hjælper søges til Plejehjemmet Vidtskuevej
Om jobbet:
Nu har du muligheden for at blive sosu-assistent/sosu-hjælper, som fortrinsvis nattevagt på et mellemstort plejehjem.
På Plejehjemmet Vidtskuevej bor 36 skønne beboere med hver deres unikke livshistorie, behov for pleje og omsorg. Vil du være med til at passe og pleje vores beboerne om natten på Plejehjemmet Vidtskuevej, så er du måske vores nye kollega?
Du får en arbejdsplads med kollegialt fællesskab, humor og plads til forskellighed. Kollegaerne er fagligt dygtige og engagerede, og på tværs af fag arbejder vi ud fra den enkelte beboers ønsker og mål for hverdagen. Arbejdsdagen er afvekslende både i kompleksitet og i tempo, men vi hjælper og støtter hinanden i at løse opgaverne.
Her er mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer, og sammen med dine kollegaer, være med til at fastholde og udvikle kvaliteten i det faglige arbejde. Plejehjemmet er forbundet med plejehjemmet Rosenvang via en glasgang, så din kollega er tæt på og samarbejdet fungerer godt.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt, der kan forekomme dag- og aftenvagter.
Din profil:
- trives med fortrinsvis at arbejde om natten
- har overblik, kan planlægge og prioritere egne opgaver
- har et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne
- gerne med kendskab til vores elektroniske omsorgssystem Cura
- har en nysgerrig og positiv tilgang til løsning af udfordringer og tør prøve nye ting af
- tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde
- kan anvende gældende retningslinjer og instrukser
- er ansvarlig, stabil og fleksibel
- kunne arbejde alene og tænke kreativt i opgaveløsningen
Derfor skal du vælge os:
- en grundig introduktion og oplæring
- dygtige engagerede kollegaer, som har fokus på høj faglighed
- ansvar og mulighed for at bruge dine personlige og faglige kompetencer
- fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø
- velfungerende tværfagligt samarbejde
- fagligt dygtige kollegaer at sparre med
- mulighed for samarbejde med nattevagt på naboplejehjemmet
- vi arbejder med personcentreret omsorg
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vidtskuevej ligger i Viby J tæt på Fredenskirken. Der er 36 boliger fordelt på 3 etager, og hver etage har en stor, rummelig altan, og for enden af huset ligger en solrig terrasse med smuk beplantning. En gangbro forbinder Plejehjemmet Vidtskuevej med Lokalcenter Rosenvang, hvor der bl.a. er træningssal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen, ligesom vores fokus på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi skaber rammerne for fællesskaber, naboskab og meningsfulde aktiviteter, hvor sang, musik, udeliv og wellness er en fast del af hverdagen.
2A kører lige til døren, og der er gratis parkering ved plejehjemmet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 01.01.25 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer/uge
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Margit Sørensen på tlf.nr. 51576973 eller mail ms@aarhus.dk. Du kan også kontakte viceforstander Helle Anderson på 21268713 eller mail hda@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12.11.24.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende eller senest den 13.11.24.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
25054
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere