SOSU-hjælper til dagvagt, Plejehjemmet Hedevej
Om jobbet:
En af vores faste medarbejdere er under lykkelige omstændigheder og derfor står vi lige om et øjeblik og mangler netop dig til vores kollegaskab.
Plejehjemmet Hedevej er et stort plejehjem med plads til 85 beboere og der er derfor rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har nogle skønne rammer, dejlige beboere og en engageret og kompetent personalegruppe, der glæder sig til at arbejde sammen med dig.
Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst til at skabe ro omkring vores beboere og dermed bidrage til forudsætningen for at vi kan skabe hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed i hverdagen.
- Tager udgangspunkt i beboernes behov og kan skabe en rød tråd igennem døgnet for beboerne.
- Kan se og understøtte den enkelte borgers muligheder og arbejde rehabiliterende.
- Yder pleje og omsorg af høj kvalitet.
- Er med til at skabe skønne dage sammen med vores beboere.
- Kan spotte forandringer i borgers tilstand og reagere på disse.
- Er fagligt reflekterende og opmærksom på egen kompetenceudvikling.
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, fordi Hedevej er et skønt sted hvor ingen dage er ens.
Der er rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Du får dygtige kollegaer, der tager ansvar i hverdagen.
Du vil blive en del af et hus, hvor vi har fokus på kvalitet, udvikling og engagement.
Vi er meget optaget af at skabe de bedste rammer for beboerne og dennes familie.
Vi tilbyder:
- Grundig intro
- Engagerede beboer, pårørende og kollegaer
- Spændende og selvstændigt job med mange udfordringer
- Vi arbejder motiverende i tværfaglige teams
- Du får en hverdag som er præget af humor, hvor vi tager fælles ansvar for at ”huset” fungerer.
- Mulighed for at stifte kendskab med og videre udvikle velfærdsteknologi
Du er velkommen til at besøge os eller ringe og aftale et tidspunkt. Vi er altid parate til at vise vores arbejdsplads frem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. januar 2026 eller snarest muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ann Carina Jespersen på 41855304 eller anncj@aarhus.dk, eller til Camilla Joy T. Nielsen på 41859385 eller cajn@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20. november 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 48
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28823
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere