SOSU-hjælper ved distrikt Syd nat i Pleje og Rehabilitering, Aarhus Kommune
Om jobbet:
Pleje & Rehabilitering distrikt syd nat, søger en ny kollega til fast stilling i nattevagt. Er du uddannet SSH, så send en os en ansøgning, hvis du ønsker at blive en del af vores team.
Nattevagten møder ind og slutter af på Folkehuset Viby, Vi arbejder i hele distrikt syd og dækker dermed 7 hjemmeplejeteams i distriktet. Nattevagtsteamet består af faglig dygtige og ansvarsbevidste SOSU-hjælpere og assistenter.
Vi er et område i udvikling med øget fokus på faglig kvalitet, kontinuitet og trivsel på arbejdspladsen, hvilket betyder at du bliver en del af en arbejdsplads, der forventer at du bidrager til fællesskabet med en konstruktiv, nysgerrig og anerkende tilgang.
Som nattevagt, er det en stor fordel, hvis du kan arbejde med mange bolde i luften, kan bevare roen, overblikket og tænke kreativt i forhold til at skabe de gode løsninger. Ligeledes kræver funktionen, at du kan arbejde struktureret og er ansvarsbevidst.
Du kører rundt i området og hjælper borgere med medicin, forflytninger, toiletbesøg, vendinger i sengen, pleje og omsorg til terminale, arbejde rehabiliterende ved at hjælpe og træne borgerne i at være så selvstændige som muligt, hvad end det handler om træning i forflytninger, eller være kreative på det velfærdsteknologiske område.
Målgruppe og opgaver:
Vores borgere er en bredt sammensat gruppe hvad angår behov for pleje og praktisk hjælp, alder, etnicitet og sygdomsbillede. Som SSH skal du varetage delegerede sygeplejefaglige opgaver, samt pleje og praktisk hjælp hos borgerne.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten at være i nattevagt i tidsrummet 23-07.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kandidatens profil:
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:
- Du er uddannet SSH med mod på målgruppen og opgaverne
- Du er tålmodig og omsorgsfuld i din kontakt til borgere og pårørende
- Du sikrer sammenhæng i borgerforløb og arbejder ud fra borgers mål
- Du har et godt fagligt overblik og en reflekterende tilgang til opgaverne
- Du har gode samarbejdsevner og let til smil
- Du møder stabilt
- Du arbejder loyalt overfor aftaler
- Du tilbyder hjælp til dine kollegaer og efterspørger selv hjælp ved behov
- Du bidrager ind i det faglige fællesskab med viden og erfaring
- Erfaring med eller kendskab til Cura journalsystem er en fordel
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Gode kollegaer, heraf 4 SSAér og mange SSHér
- God introduktion til opgaverne
- Opgaver indenfor somatik og psykiatri
- Faste møder og tværfaglige konferencer, også med aftenvagterne
- Løbende faglig sparring med sygeplejersker, terapeuter og øvrigt sundhedsfaglige personale
- Relevante kurser og sidemandsoplæring, så du kan føle dig tryg i opgaverne
- Sparring med og følgeskab af kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut
- Synlig ledelse
Om afdelingen:
Nattevagts teamet består af SSA og SSH i nattevagten. I dagvagten er der tilknyttet sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, kompetenceudviklende fysioterapeut og sygeplejerske, ressourcekoordinatorer og ufaglærte medarbejdere. Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har fokus på det gode borgerforløb og på at løse opgaverne hos borgerne som et team gennem sparring og fælles hjælp. Vi lægger vægt på at dele viden og lære af og med hinanden, og alle faggrupper i teamet arbejder tæt sammen. Teamet er godt sammentømret og er kendetegnet af en høj arbejdsmoral og god energi, og af at vi holder af vores borgere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.03.25 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Viceleder Sarah Larsen-Ledet
Tlf: 41856076 / mail: lasar@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 09.01.25.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 16.01.25.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
25557
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere