SOSU-hjælperelev - EUV1 – 17 ugers forløb
Om jobbet:
Er du fyldt 25 år og har to års relevant erhvervserfaring, kan du uddanne dig til SOSU hjælper på 17 uger.
Du starter direkte på hovedforløbet og tager uddannelsen med merit for oplæringen. Skoledelen foregår på SOSU Østjylland.
Som SOSU i Aarhus er du medskaber af det vigtigste i verden: At gøre en forskel i et andet menneskes liv. Bliv en vigtig del af livet i Aarhus - bliv SOSU.
Ønsker du en uddannelse med ansvar, hvor du både skal bruge hovedet, hjertet og hænderne? Så er Social- og Sundhedshjælperuddannelsen i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune noget for dig.
Kandidatens profil:
Du skal som minimum:
- Være fyldt 25 år ved uddannelsesstart
- Have 2 års relevant erhvervserfaring
Kravene til relevant erhvervserfaring er:
- Erfaring enten fra hjemmeplejen eller plejecentre.
- Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt
- Væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver
- Har indgået i team og i faglig sparring i sine arbejdsfunktioner
Erhvervserfaringen tæller med, hvis du har fået den inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.
Du trives med udvikling og læring og har en positiv indstilling til andre mennesker. Du er parat til at arbejde med refleksion, personlig udvikling og ønsker at udvikle en stærk faglighed. Du skal kunne bevare ro og overblik i en til tider hektisk hverdag.
Vi lægger vægt på dine formuleringsevner, punktlighed, interaktion med andre og din evne til at reflektere.
Derfor skal du vælge os:
I Sundhed og Omsorg tilbyder vi spændende uddannelsesforløb med mange udfordringer.
Vi tilbyder blandt andet:
- Gode muligheder for job efter endt uddannelse.
- En elevstilling i Danmarks andenstørste kommune giver mange udviklingsmuligheder både under uddannelse og efterfølgende.
- En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er uddannelsesstart 3 gange i året.
Du er ansat på fuldtid
Du får voksenelevløn under hele uddannelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesteamet på udd-team@mso.aarhus.dk eller på telefon 51576616. Telefontid mellem 9 og 12.
Ansøgning:
Inden du ansøger skal du have følgende dokumenter klar:
- Din motiverede ansøgning
- CV
- Er du ikke dansk statsborger skal du vedhæfte din opholdstilladelse eller bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold
- Realkompetencevurdering (RKV) fra SOSU-skolen
- Evt. udtalelse fra arbejdsgiver inden for social, sundhed og omsorg i forbindelse med din erhvervserfaring.
Det er vigtigt at du har lavet RKV inden du søger. RKV’en skal sendes med din ansøgning.
Du kan læse mere om RKV her:
Realkompetencevurdering (RKV) (sosuoj.dk)
I din motiverede ansøgning skal du skrive (max. 1 side) om, hvorfor du søger ind på uddannelsen, hvad dit mål med uddannelsen er og hvordan dine erfaringer kan gavne dig i uddannelsesforløbet.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi afholder løbende samtaler.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
18007
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere