Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Stenhøj søger 1 pædagog til et barselsvikariat. Stillingen er på 32 timer
Om jobbet
Skovbrynet er Aarhus Kommunes specialdagtilbud for børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Skovbrynet har p.t. 91 børn fordelt på fem afdelinger:
Afdeling Skovbo, Afdeling Skovhøj, Afdeling Nygårdsvej, Afdeling Troldhøj og Afdeling Stenhøj.
I Afdeling Stenhøj er der 17 børn i alderen 0-6 år med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Afdeling Stenhøj åbnede november 2023, hvor 8 pædagoger og 12 børn begyndte. I maj 2024 udvidede vi med endnu en gruppe med 6 børn og 5 medarbejdere. Vi er kommet langt siden da og har fået skabt et hus, hvor der er dejligt at være som både barn og voksen.
Vi arbejder for, at børnene har et godt børneliv, hvor de trives, udvikler sig og lærer.
Det indebærer individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et skærmet miljø. Vi arbejder med forudsigelighed via visualisering og struktur.
Nogle af børnene i Afdeling Stenhøj modtager behandling i form af fysio-, ergo- eller musikterapi.
Vi søger en pædagog med engagement og viden om målgruppen i Afdeling Stenhøj og viden om den beskrevne indsats. En pædagog som har lyst til at være medskabende af en afdeling, der kendetegnes ved høj faglighed, fokus på børnenes udvikling og en god stemning.
Vi er en afdeling med tre børnegrupper med op til 6 børn i hver gruppe, der er tilknyttet 3-4 pædagoger til hver gruppe samt en pædagogstuderende til én af grupperne. Du indgår i et team, men samarbejder på tværs af husets grupper og arbejder tværfagligt med terapeuter.
Som pædagog har du medansvar for den pædagogiske indsats og udvikling samt arbejdsmiljø.
Arbejdstiden tilrettelægges i tidsrummet 06.30-17.00, og der må forventes åbne- og lukkevagter, ligesom der er månedlige aftenmøder.
Din profil
Din profil skal indeholde nogle af nedenstående faglige kundskaber og personlige egenskaber:
Faglige kundskaber
- Du er uddannet pædagog. Gerne med viden om målgruppen og med erfaring fra det specialpædagogiske område, men det er ikke en forudsætning.
- Du kan ud fra viden og erfaring bidrage med specialpædagogiske værktøjer og strategier.
- Du kan holde pædagogisk fokus, prioritere og vælge.
- Du kan planlægge, organisere og skabe dig overblik.
- Du kan udføre en specialpædagogisk indsats, der er tilpasset det enkeltes barns udviklingsmuligheder.
- Du har forudsætning for at indgå i samarbejde med børnenes forældre.
- Du kan anvende og beherske IT i pædagogiske og arbejdsmæssige sammenhænge.
- Du er tydelig i din formidling mundtligt og skriftlig.
Personlige egenskaber
- Du er omsorgsfuld, empatisk, åben og lyttende.
- Du er fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsfelt.
- Du er velovervejet og reflekterende i forhold til den pædagogiske praksis.
- Du er tålmodig og bevarer roen i pressede situationer.
- Du kan begejstres over små succeser.
- Du er sparringspartner for kolleger.
- Du har gode samarbejdsevner.
Derfor skal du vælge os
Du vil komme til at arbejde på en spændende arbejdsplads med ambitiøse, engagerede og dygtige medarbejdere. Vi lægger vægt på, at børn og medarbejdere har et godt børne– og arbejdsliv, hvor de sikres trivsel, udvikling og læring.
I Skovbrynet prioriterer vi:
- at medarbejdere modtager teamsupervision hvert kvartal.
- at der er planlagt med fast ugentlig forberedelsestid i forbindelse med opgaven som kontaktpædagog.
- afholdelse af ugentlige teammøder.
- mulighed for at søge om uddannelse og kurser gennem kursusudvalget.
Læs mere om Skovbrynet og se film på Specialdagtilbud Skovbrynets hjemmeside: Specialdagtilbud Skovbrynet (aarhus.dk)
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i forhold til BUPL’s/Aarhus Kommunes overenskomst.
Vi ansætter med opstart den 16. februar 2026, men er fleksible +/- 14 dage.
Ugentligt timetal: 32
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Sabine Bloch Kjer på tlf. 2142 7282.
Ansøgning
Send ansøgning og bilag elektronisk.
De skal være Afdeling Stenhøj i hænde senest den 15. januar 2026.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag, den 28. januar 2026.
29417
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere