Sygeplejerske i hjertet af Århus til team Frederiksbjerg, Pleje og Rehabilitering, Distrikt Midt.
Om jobbet:
Vil du bruge din sygeplejefaglighed dér, hvor den gør en reel forskel for borgernes hverdag? Og har du lyst til at være med til at forme et stærkt dagvagtsteam med høj faglighed, frihed under ansvar og plads til nye idéer?
Så er du måske vores nye sygeplejerske i Team Frederiksbjerg i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
Vi gør os umage for det, der betyder mest
I Team Frederiksbjerg arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for et godt liv. Vi tror på, at livskvalitet, fællesskab og selvbestemmelse går hånd i hånd, og vi møder borgerne med respekt, faglighed og nysgerrighed.
Vi har et stærkt fokus på rehabilitering og arbejder ud fra spørgsmålet:
"Hvad er vigtigst for dig?"
Det betyder, at vi sammen med borgeren tager afsæt i ressourcer, ønsker og mål frem for begrænsninger. Vi ser hele mennesket og har blik for både de fysiske, psykiske og sociale behov.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for borgerne.
Vores område dækker 8000 Aarhus C, og en stor del af arbejdsdagen foregår derfor på cykel.
Dine opgaver
Som sygeplejerske bliver du en central faglig sparringspartner i teamet, og du vil blandt andet:
- Varetage sygeplejefaglige indsatser hos borgerne.
- Arbejde rehabiliterende med fokus på egenomsorg og mestring.
- Understøtte og udvikle kvaliteten i den samlede indsats omkring borgeren.
- Inddrage pårørende og samarbejdspartnere aktivt.
- Bidrage til implementering af nye procedurer, retningslinjer og indsatser.
- Deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter.
- Medvirke til læring af utilsigtede hændelser og styrkelse af borgersikkerheden.
- Bidrage til faglig sparring og kompetenceudvikling i teamet.
- Arbejde tværfagligt og helhedsorienteret med komplekse problemstillinger.
Hvem er du?
Vi leder efter en sygeplejerske, der brænder for at skabe værdi for borgerne og samtidig har lyst til at udvikle både sig selv og fællesskabet omkring sig.
Vi forestiller os, at du:
- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har en stærk faglighed og tager ansvar for dine opgaver.
- Arbejder rehabiliterende og understøtter borgernes ressourcer og egenomsorg.
- Er nysgerrig på egen og andres praksis.
- Er reflekterende og motiveret for løbende kompetenceudvikling.
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til tværfaglige fællesskaber.
- Kommunikerer anerkendende og respektfuldt.
- Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Trives i en hverdag, hvor udvikling, forandring og nye idéer er en naturlig del af arbejdet.
- Har mod på at udfordre "sådan plejer vi at gøre" når det gavner borgerne og kvaliteten.
Derfor skal du vælge Team Frederiksbjerg
Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at være med til at skabe en arbejdsplads, som vi er stolte af.
Vi tilbyder:
✅ Et spændende og selvstændigt job med stor handlefrihed.
✅ Mulighed for at være med til at udvikle og styrke et nyt dagvagtsteam.
✅ Højt til loftet og frihed under ansvar.
✅ Tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og øvrige kolleger.
✅ En kultur med fokus på trivsel, læring og udvikling.
✅ Følgeskab, sparring og støtte fra erfarne kolleger og faglige ressourcepersoner.
✅ Synlig og nærværende ledelse, som prioriterer opbakning og dialog.
✅ Et godt arbejdsmiljø præget af humor, engagement og hjælpsomhed.
✅ Kollegaer med lys på livet og hjertet på rette sted.
Praktiske oplysninger
- Stilling: Sygeplejerske
- Ansættelsesgrad: Fuld tid
- Arbejdstid: Dagvagt
- Weekendvagt: Hver 4. weekend
- Arbejdssted: Team Frederiksbjerg, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Klar til at cykle med os?
Vi søger ikke nødvendigvis den, der kan alt fra første dag. Vi søger den sygeplejerske, der har fagligheden, nysgerrigheden og lysten til sammen med kolleger og borgere at skabe de bedst mulige løsninger.
Kan du se dig selv i det? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om afdelingen:
Pleje og rehabilitering Frederiksbjerg har til hus på Marselisborg Centeret – Evald Krogsgade 4 B 8000 Aarhus C.
Vi er et team på ca. 60 medarbejdere bestående af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, KU-terapeut og -sygeplejerske, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter og ufaglærte.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.11.2026 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder: Peter Hartz eller Viceleder: Fie Knak Henriksen
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13.09.26. vi afvikler samtaler d. 18.09.26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
32003
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere