SYGEPLEJERSKE SØGES TIL SUNDHEDSTEAMET I RUSMIDDELCENTER AARHUS
Da en af vores kollegaer går på barsel, søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat i Sundhedsteamet i Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) med start den 01.10.2026.
Det er en tidsbegrænsede stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen fordelt på ugens fem hverdage i tidsrummet kl. 8.00 – 15.30. Ca. hver 6. torsdag vil arbejdstiden dog være fra kl. 9.45 – 17.15.
Kerneopgaven i RCA er, gennem tværfagligt samarbejde, at sikre den bedste medicinske – og socialfaglige behandling med fokus på den enkelte borger.
Som sygeplejerske i Sundhedsteamet er den primære funktion at administrere og udlevere substitutionsmedicin til borgere, der er indskrevet i medicinskbehandling samt arbejde helhedsorienteret med fokus på socialsygepleje til den meget brede borgergruppe.
Om jobbet:
Sundhedsteamets arbejdsfunktioner er fordelt på forskellige arbejdsstationer som personalegruppen veksler mellem.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- Medicinudlevering og medicindosering
- Bemanding af sundhedsklinik, hvor borgere kommer og får deres Buvidal-behandling, får foretaget EKG, urintest, sårpleje samt andre akutte opgaver
- Bemanding af Ungeklinikken, hvor unge under 25 år kommer og får deres medicinske behandling samt stabile borgere over 25 år, som er i Buvidal-behandling
- Medicinregnskab og medicinbestilling
- Abstinensbehandling, for borgere indskrevet på Sumatravej, der ønsker hjælp til at stoppe med at drikke alkohol
- Dagligt tværfagligt samarbejde med læger, socialfaglig kollegaer. Arbejdet med borgerne er ofte komplekst, hvilket fordrer at der er et tæt samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, hjemmeplejen, kriminalforsorgen mv.
Derudover kan der opstå sundhedsfaglige opgaver på tværs af teams, som man skal være behjælpelig med.
Din profil:
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske.
Derudover er det en fordel, at du:
- Har interesse og gerne erfaring med addiktiv sygepleje
- Har grundlæggende viden eller interesse for substitutionsbehandling
- Er systematisk i din tilgang til arbejdet, samt i stand til at prioritere og bevare overblikket over dine og teamets opgaver
- Har respekt og forståelse for målgruppen
- Har erfaring med konflikthåndtering og deeskalering
- Er professionel med stærke relationelle kompetencer og gode kommunikative egenskaber
- Kan indgå i teamarbejde på tværs af faggrænser og har respekt for forskelligheder
- Er reflekterende over dig selv og din praksis — både i teamet og på supervision
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- Et fagligt spændende og udfordrende job
- Spændende og alsidige arbejdsopgaver inden for det socialsygeplejefaglige felt
- Et job hvor du gør en forskel for borgerne og hjælper dem til en bedre
- Mentor og introduktionsplan
- Et professionel og engageret team af kollegaer
- Indflydelse på eget arbejde
- Supervision
- Recovery orienteret tilgang
- Faglig udvikling
- Godt humør og grin
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er med tiltrædelse den 01.10.2026. Stillingen er i gennemsnit 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden er placeret inden for tidsrummet kl. 08.00 - 15.30 på hverdage, dog vil arbejdstiden ca. hver 6. weekend være fra kl. 9.45 – 17.15.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsfaglig leder: Rikke Therkildsen på tlf. 41856198 (kan dog ikke træffes i uge 29, 30 og 31). I disse uger kan der tages kontakt til Morten Aagaard Lillebæk, socialfaglig leder på tlf. 41854046.
Læs mere om centret på RCAs hjemmeside: RCA
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Du skal vedlægge ansøgning, cv samt relevante eksamensbeviser, udtalelser mm.
Ansøgningsfristen er den 19.08.2026. Vi forventer at afholde samtaler den 24.08.2026 kl. 09.00 - 15.00.
Om os:
RCA varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCA’s kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 110 medarbejdere i RCA.
19-08-2026
31722
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere