Sygeplejerske til Sundhedsenhed Tranbjerg-Beder, Aarhus Kommune
Om jobbet:
I vores sundhedsenhed varetager vi rehabiliterende indsatser for ”nye borgere i korterevarende forløb, og som ikke tidligere har været i kontakt med Sundhed- og Omsorg”. Det gør vi både hos borgere der er visiteret efter serviceloven og ældreloven. Vores fælles opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi varetager også sygeplejeopgaver efter sundhedsloven i vores sundhedsklinik.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der er tale om dagvagter samt weekendvagt ca. hver 4. uge. Intet aften- eller natarbejde.
Dine opgaver:
- Du varetager sygeplejefaglige opgaver i de rehabiliterende forløb
- Du varetager palliativ sygepleje til terminalt syge borgere
- Du arbejder systematisk med udredninger. Du foretager indsamling og analyse af borgers helbredstilstande og funktionsevnetilstand, og varetager planlægning af, udførelse og opfølgning af forløb og faglige interventioner.
- Du er forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor du skal koordinere forløbet med det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere. Du skal varetage opgaver med tildeling af pleje og praktisk hjælp, samt hjælpemidler.
- I alle dine opgaver har du fokus på rehabilitering og borgeroplæring med udgangspunkt i borgers ønsker og ressourcer og inddragelse af borgers familie, netværk, frihedsteknologi og overdragelse af sygeplejeindsatser til social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere
- Sygeplejeindsatser varetages både i eget hjem og i sundhedsklinikkerne
Din profil:
Vi lægger vægt på fagligt engagement, tværfagligt samarbejdsevner og flair for koordinering af mange opgaver.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har kørekort, da vi er et udekørende team
- Har erfaring med at varetage klinisk sygepleje og kunne rådgive, vejlede og motivere borger til at bevare eller opnå styring over eget liv og hverdag
- Er dokumentationsvant og har forståelse for vigtigheden af korrekt dokumentation
- Kan lide at arbejde selvstændigt, er struktureret og ansvarsbevidst
- Trives i en travl hverdag med mange planlagte og akutte opgaver
- Ser styrkerne i et tværfagligt samarbejde, er holdspiller og tager ansvar for fællesskabets trivsel
- Ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at få et team til at fungere
- Arbejder efter gældende instrukser
- Arbejder med borgers mål for øje
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
- Vi tilbyder et fællesskab i et stærkt og kompetent tværfagligt team, hvor alle faggrupper byder ind på lige fod
- Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
- Vi er et velfungerende team som bruger og anerkender hinandens kompetencer
- Du får en flok dygtige og engagerede kolleger som brænder for deres fag
Om afdelingen:
Vi er et velfungerende, tværfagligt team, som mangler endnu en sygeplejerske. Vores sundhedsenhed har to afdelinger en i Tranbjerg og en i Beder. Du bliver tilknyttet afdelingen i Beder, hvor vi er ca. 20 kolleger, som fordeler sig på sygeplejersker, sosu-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter, diætister, ressourcekoordinator og leder
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Annemette Tarp på 41859563 eller anstta@aarhus.dk, eller leder Louise Rosenlund på 41859910 eller louro@aarhus.dk .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22. januar 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29564
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere