Sygeplejerske til Vikærgården, Udredningsafdeling 2
Om jobbet:
Stillingsbeskrivelse
Vær med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen og skabe sammenhæng i komplekse borgerforløb
På Vikærgården får du som sygeplejerske en nøglerolle i korte, intensive borgerforløb med høj faglig kompleksitet. Du arbejder tæt på borgeren, tæt på beslutningerne og i tæt samspil med tværfaglige kolleger, samarbejdspartnere på tværs af sektorer – med stor betydning for borgerens videre liv.
Om Vikærgården
Vikærgården er Aarhus Kommunes center for korttidspladser – de kommende sundheds- og omsorgspladser – og en central del af det nære sundhedsvæsen.
Cirka 90 % af borgerne på de 63 pladser kommer direkte fra hospitalsindlæggelse, ofte fra Aarhus Universitetshospital, og fra alle specialer. Borgerne er for ustabile til at være i eget hjem og har behov for sundhedsfaglig indsats og målrettet rehabilitering.
Opholdene er tidsafgrænsede og individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og mål. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med fokus på progression i borgerforløbet – og på at borgeren kan vende tilbage til eget hjem eller få afklaring på sin videre situation.
Fremtiden – fra 1.1.2027
Pr. 1. januar 2027 bliver sundheds- og omsorgspladserne organisatorisk forankret under Aarhus Universitetshospital (AUH). Allerede i dag arbejder vi i tæt og formaliseret samarbejde med AUH, praktiserende læger og speciallæger.
Det betyder, at du træder ind i et arbejdsfelt i udvikling – hvor kommune og hospital bindes tættere sammen, og hvor Vikærgården spiller en central rolle i fremtidens sammenhængende patient- og borgerforløb.
Cirka 90 % af borgerne på de 63 pladser kommer direkte fra hospitalsindlæggelse, ofte fra Aarhus Universitetshospital, og fra alle specialer. Borgerne er for ustabile til at være i eget hjem og har behov for sundhedsfaglig indsats og målrettet rehabilitering.
Opholdene er tidsafgrænsede og individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og mål. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med fokus på progression i borgerforløbet – og på at borgeren kan vende tilbage til eget hjem eller få afklaring på sin videre situation.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En væsentlig rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
- Et job med høj faglig kompleksitet og klinisk ansvar
- Stor faglig selvstændighed og ansvar for fremdrift i borgerforløb
- Et stærkt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Tæt samspil med AUH, egen læge, speciallæger og øvrige samarbejdspartnere
- Fokus på kompetenceudvikling, faglig opdatering og vidensdeling
- Et fagligt fællesskab med plads til refleksion, sparring og nysgerrighed
Hvis du trives med forandringer, tænker i sammenhængende forløb – og synes det er meningsfuldt indimellem at stå med hænderne på ryggen for at understøtte borgerens egen mestring og rehabilitering – så vil du passe godt ind hos os.
Dine opgaver vil være
Som sygeplejerske på Vikærgården vil du blandt andet:
- Have overblik og ansvar for fremdrift i borgerens samlede forløb
- Varetage sundhedsfaglig udredning, klinisk vurdering og opfølgning
- Udføre både basis- og instrumentel sygepleje, fx sårbehandling, IV‑behandling, sonder, katetre, dræn og medicinhåndtering
- Understøtte rehabilitering og genoptræning i samarbejde med andre faggrupper
- Indgå i tæt samarbejde med læger og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb
- Samarbejde tæt med terapeuter, sosu-assistenter og øvrige faggrupper
- Sikre dokumentation og kontinuitet i borgerforløbene
Du får rollen som generalist i sammenhængende forløb med bred samarbejdsflade og stor faglig selvstændighed.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har gerne 1–2 års erfaring (en fordel, men ikke et krav)
- Trives med kompleksitet og ansvar
- Har selvindsigt og mod til at søge faglig sparring
- Er udviklingsorienteret og nysgerrig på nye arbejdsgange
- Ser styrken i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller senest 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karen Kinch Hansen, leder på tlf. 5157 6730 eller mail hkika@aarhus.dk. I ugerne 31-33 Berit Rogild Hansen tlf. 8713 1651 (afdelingstelefon)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august 2026.
Samtaler vil blive afholdt løbende, sidste samtaler den 25.8.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31743
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere