Tilkaldevikarer til aftensygeplejen i Distrikt Syd, Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vil du komme og hjælpe os, når de faste sygeplejersker har fri eller der er brug for et par ekstra hænder i en travl periode?
Måske du er i gang med at videreuddanne dig eller du blot har mod på at have en vagt i ny og næ.
I Aarhus kommune er aftensygeplejen organiseret i en enhed i hvert af vores tre distrikter Nord, Midt og Syd
Aftensygeplejen i Distrikt Syd løser opgaver i alle tre forvaltninger ”sundhed og forebyggelse”, ”pleje og rehabilitering” samt ”ældre og omsorg” (plejehjem). Ledelsesmæssigt er aftensygeplejen i Distrikt Syd forankret i Hjemmeplejen Skåde.
Derudover løses der opgaver i institutioner under MSB og MBU.
De opgaver der som udgangspunkt skal løses i en aftenvagt, er de planlagte opgaver, der ikke kan løses på andre tider af døgnet og ikke kan løses af andre faggrupper. Derudover er man en del af det akutte beredskab, som skal løse de akutte opgaver, der opstår.
Der er et tæt samarbejde med blandt andet sosu- assistenter i de forskellige enheder samt kommunens akut team.
Borgerforløb i aftensygeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Opgaver:
- Du varetager sygeplejefaglig behandling og pleje – herunder palliativ og lindrende sygepleje.
- Du arbejder med borgeroplæring, inddragelse af borgers familie/netværk, frihedsteknologi og har fokus på mulighederne for opgaveoverdragelse af konkrete sygeplejeindsatser til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i henhold til kompetencekrav og det konkrete borgerforløb.
- Du arbejder systematisk med kvalitet og borgersikkerhed og arbejder efter Sundhed og Omsorgs gældende instrukser.
Kandidatens profil:
Vi søger kollegaer, der kan genkende sig selv i nedenstående:
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du har erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.
- Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
- Du arbejder efter gældende instrukser.
- Du må meget gerne have erfaring fra primærsektoren
Derfor skal du vælge os:
- En arbejdsplads med højt til loftet
- En arbejdsplads i konstant udvikling og med fokus på god trivsel
- Et spændende job med mange udfordringer
- En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kollegaer
- En god introduktion til arbejdet i hjemmeplejesygeplejen der tager afsæt i dine konkrete behov.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1.03.2026 eller snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Ida Bjørn Nielsen på 51576428 eller mail ibn@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Du må gerne i din ansøgning skrive lidt om hvordan du evt kan tilbyde timerne – fx er det primært weekender, du ønsker timer.
Ansøgningsfristen er den 28.02.2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
29804
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere